To personer smittet med sjælden sygdom i London

Man har opdaget to tilfælde af den sjældne sygdom abekopper i London

Abekopper er kendetegnet ved udslæt med blærer. Foto: WHO/ Nigeria Centre for Disease Control
Abekopper er kendetegnet ved udslæt med blærer. Foto: WHO/ Nigeria Centre for Disease Control
Følg Samfund

For en uge siden blev en person i England bekræftet smittet med den sjældne sygdom abekopper, på engelsk kendt som 'monkeypox'.

Lørdag har det britiske sundhedsagentur bekræftet, at yderligere to personer er diagnosticeret med sygdommen - denne gang i hovedstaden London.

Det skriver Sky News.

Samme husstand
De to personer, der netop er blevet diagnosticeret, bor i samme husstand, og de har ikke nogen relation til den person, der i sidste uge blev bekræftet smittet.

I en pressemeddelelse skriver det britiske sundhedsagentur (UKHSA), at der er tale om en sjælden sygdom, der ikke spredes let blandt mennesker. Der er typisk tale om en relativt mild sygdom, hvor de fleste kommer sig inden for et par uger.

I nogle tilfælde kan der dog opstå alvorlig sygdom.

En på hospitalet
Den ene af de to smittede modtager i øjeblikket lægehjælp på et hospital, imens den anden ikke har behov for behandling og derfor er i isolation derhjemme.

De første symptomer på abekopper er ofte feber, hovedpine, muskelsmerter, hævede lymfeknuder, kulderystelser og udmattelse. Herefter kan man udvikle udslæt med blærer, der ofte begynder i ansigtet, og som så spredes til andre dele af kroppen - særligt hænder og fødder.

Udslættet gennemgår forskellige stadier, før det til sidst danner en sårskorpe, som falder af.

UKHSA skriver, at personer uden symptomer ikke anses for at være smitsomme, men som en sikkerhedsforanstaltning kontakter de personer, der har været i nærheden af smittede, så de i tilfælde af, at de bliver dårlige, hurtigt kan få hjælp.

Mere fra Ekstra Bladet+

Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+