To sommerdage mere på vej: Så varmt bliver det

Det kan både onsdag og torsdag blive 26 grader flere stedet i landet, siger DMI

Mellem torsdag aften og natten til fredag skifter vejret. Få en vejrudsigt her

Ifølge DMI har vi i denne uge to varme dage at glæde os til.

- Det kan være, vi får to sommerdage onsdag og torsdag med op til 26 grader begge dage, siger DMI's vagthavende meteorolog Frank Nielsen til Ekstra Bladet.

Varmen bevæger sig fra syd i løbet af tirsdag og kommer til Danmark onsdag.

Det er især området hen over Sønderjylland, Fyn, Lolland, Falster og Sjælland, der kan se frem til varmere dage med solskin.

I store dele af Jylland kan man forvente køligere vejr med flere skyer med temperaturer mellem 20 og 23 grader.

Godt vejr på retur
Selvom vi flere steder i landet kan se frem til to sommerdage mere, skal regntøjet ikke pakkes alt for langt væk.

- Vi er i en periode med meget omskifteligt vejr, siger Frank Nielsen og uddyber:

- I løbet af torsdagen er varmen på retur, men den hænger ved mod sydøst. Derfor er der en chance for, at vi den sydøstlige del af landet kan få 26 grader torsdag, mens det vil knibe andre steder i landet, siger han.

Mellem torsdag aften og natten til fredag skifter vejret, da der kommer ind koldfront ind over landet.

Derfor bliver dagene i weekenden køligere med temperaturer mellem 17 og 19 grader over hele landet, fortæller DMI's vagthavende meteorolog. Der vil også være byger og måske torden.

35 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere