En dybt tragisk historie har fundet sted i Florida den sidste uge.
Tidligere på ugen blev en mor fundet dræbt i sin lejlighed, og fredag er hendes toårige dreng Taylen Mosley blevet fundet død i munden på en alligator.
Faren er blevet anholdt mistænkt for drab, skriver CBS News.
Krop intakt
Politichef Anthony Holloway sagde på et pressemøde fredag aften, at politiet havde afsøgt et område omkring Dell Holmes Park, da de så en alligator med en 'genstand' i munden.
Politiet endte med at skyde alligatoren.
- Alligatoren tabte den genstand, den havde i munden, og vi var i stand til at hente Taylens krop, der var intakt, sagde politichefen ifølge CBS News.
Politiet har anholdt faren, der er anklaget for mord på både moren og sønnen.
Dødsårsagen på drengen er ukendt, men moren Jeffery Mosley var blevet stukket med en kniv flere gange, da politiet fandt hende i lejligheden.