Toårige Albert kan dø hvis han får corona: Indfør obligatoriske masker

Når bioanalytikere tager blodprøver, foregår det ofte uden brug af mundbind eller ansigtsvisirer. Anne Dorthe Themsen frygter for sin alvorligt syge søns helbred og opfordrer Sundhedsstyrelsen til at ændre retningslinjerne på området

Albert har ingen nyrer og er derfor i risiko for at blive hårdt ramt, hvis han bliver smittet med coronavirus. Foto: Per Rasmussen
Albert har ingen nyrer og er derfor i risiko for at blive hårdt ramt, hvis han bliver smittet med coronavirus. Foto: Per Rasmussen

Når Anne Dorthe Themsens alvorligt syge søn får taget blodprøver hver tredje uge, sker det uden brug af ansigtsmasker eller visir fra personalets side.

Det på trods af, at sønnen Albert, der er to år gammel, er en del af gruppen af sårbare danskere, som måske kan udvikle voldsommere symptomer og i værste fald risikere at komme i livsfare, hvis de går hen og bliver syge med coronavirus.

I en alder af syv måneder fik han nemlig fjernet begge nyrer, da de stoppede med at fungere på grund af en sjælden sygdom. Nu er han i dialyse ti timer hver nat.

- Gennem tiden har vi været på mange ture med ambulancen. Tre af gangene har Albert svævet mellem liv og død, men lige nu er han heldigvis stabil, blandt andet fordi han jo bliver tjekket hver tredje uge, fortæller Alberts mor, Anne Dorthe Themsen, til Ekstra Bladet.

Venter på transplantation
Familien Themsen venter lige nu på, at Albert kan få doneret en nyre, enten ved at hans far bliver godkendt som donor, eller ved at der bliver fundet en donor på donorlisten.

- Men vi har fået at vide af lægerne, at hvis han bliver syg, og der pludselig dukker en nyre op, som er et match, så kan de ikke transplantere. Han må ikke have feber under en transplantation, og det er uanset, om feberen skyldes corona eller en ganske almindelig influenza, fortæller Anne Dorthe Themsen.

Familien frygter, at Albert bliver smittet med coronavirus. Af den grund er de gået i delvis isolation i hjemmet for at mindske smitterisikoen.

Derfor synes Anne Dorthe Themsen, at det er frustrerende, når personalet på de forskellige hospitalsafdelinger på Sjælland, som familien jævnligt besøger, hverken bruger mundbind eller ansigtsvisirer, også selvom hun flere gange har bedt dem om det.

- Allerede 14 dage inden en blodprøvetagning begynder jeg at mærke frygten og nervøsiteten. Så går jeg og planlægger, hvordan jeg skal undgå al kontakt derinde, fortæller den bekymrede mor.

- Når vi så er inde at få taget blodprøven, er jeg hundeangst. Jeg sidder helt anspændt og venter bare på at komme ud derfra igen, fortsætter hun.

- Hvordan kan det være, at Albert ikke bare kan have mundbind på?

- Vi kan simpelthen ikke få ham til det. Vi har endda forsøgt at øve os i det derhjemme, men han bliver helt panisk, når han får det på.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Albert blev første gang indlagt, da han var syv uger gammel. Foto: Per Rasmussen
Albert blev første gang indlagt, da han var syv uger gammel. Foto: Per Rasmussen

Personalet kommer i klemme
Selvom det er fuldstændig umuligt for bioanalytikere at overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at holde afstand, når de skal tage blodprøver på patienter, er der ikke stillet decideret krav fra SST's side om, at bioanalytikerne skal iføre sig hverken mundbind eller visir - på trods af, at styrelsen anerkender, at personer uden symptomer kan udgøre en betydelig smitterisiko på befolkningsniveau.

Og det bør der gøres noget ved, mener formanden for fagforeningen Danske Bioanalytikere, Martina Jürs.

- Sundhedsstyrelsen anbefaler i nogle tilfælde, at man kan bruge ansigtsvisir. Vi er glade for, at der er kommet anbefalinger fra dem, siger Martina Jürs til Ekstra Bladet.

- Men der er tale om anbefalinger og ikke retningslinjer. Det er problematisk, fordi det lægger ansvaret over på regionerne og hospitalerne, så det er op til dem at bedømme, hvornår værnemidlerne skal tages i brug, og det har vist sig at være meget forskelligt, hvad de beslutter, fortsætter hun.

- Vi har fået henvendelser fra bioanalytikere, som er bekymrede for at bringe smitte videre til borgere og patienter, hvis de selv er smittede uden at vise symptomer. Der er mange, der undrer sig og ikke forstår, hvorfor de ikke bruger værnemidler.

- Ville det være bedre, hvis Sundhedsstyrelsen indførte retningslinjer frem for anbefalinger, så det ikke er op til den enkeltes vurdering?

- Ja, fastslår formanden.

- I tilfældet med Albert opstår der også en konflikt mellem borger og bioanalytiker, fordi bioanalytikeren følger nogle retningslinjer fra sin arbejdsgiver og måske ikke engang har adgang til ansigtsvisirer, i og med der ikke er stillet krav fra Sundhedsstyrelsen om, at de skal bruges i sådan nogle situationer, siger hun.

- Kan grunden til, at Sundhedsstyrelsen ikke laver retningslinjer på området, som bioanalytikerne skal følge, skyldes, at der ikke er værnemidler nok?

- Det, ville jeg mene, var en dårlig undskyldning. Ansigtsvisirer er netop sådan noget, som man kan købe eller for eksempel 3D-printe, siger Martina Jürs.

Anne Dorthe Themsen er enig med Martina Jürs om, at Sundhedsstyrelsen bør stille krav til, at der bliver brugt mundbind eller ansigtsvisirer ved blodprøvetagning.

- Jeg har intet ondt at sige om lægerne og sygeplejerskerne på hospitalerne. Vi er så taknemmelige for deres arbejde, siger Anne Dorthe Themsen.

- Men der er behov for, at der bliver lavet ens forholdsregler for alle, der tager blodprøver, og at de forholdsregler indebærer brugen af masker eller visir. Både for patienternes og behandlernes skyld, siger hun.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Mens Albert venter på at få en ny nyre, ligger han i dialyse i ti timer hver nat. Dialyse er en metode, som bruges til at fjerne affaldsstoffer og overskydende væske fra blodet, når nyrerne ikke er i stand til det. Foto: Per Rasmussen
Mens Albert venter på at få en ny nyre, ligger han i dialyse i ti timer hver nat. Dialyse er en metode, som bruges til at fjerne affaldsstoffer og overskydende væske fra blodet, når nyrerne ikke er i stand til det. Foto: Per Rasmussen

Sundhedsstyrelsen anerkender risiko for smitte: Men den er 'meget lille'

Ekstra Bladet har forsøgt at få et interview med enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Mads Biering la Cour.

Han har dog kun kunnet besvare på vores spørgsmål via et skriftligt svar. Du kan læse svaret her:

'Det er vigtigt for os at lytte til den bekymring, som sundhedspersonalet giver udtryk for. Vi har løbende, i samarbejde med Statens Serum Institut, udgivet retningslinjer for brug af værnemidler. Vi har en dialog med de faglige organisationer, der repræsenterer medarbejderne i sundheds- og ældresektoren, om, hvordan de kan præciseres og i højere grad adressere deres bekymringer og gøres mere praktiske og handlingsanvisende,' skriver Mads Biering la Cour i et mailsvar til Ekstra Bladet.

'Vi er aktuelt ved at tilpasse vores retningslinjer for brug af værnemidler på baggrund af denne dialog og vores anbefalinger fra 18. april om forebyggelse af smitte med covid-19 ved tæt kontakt mellem asymptomatiske personer i arbejdsmæssig sammenhæng.'

Bliver snart præciseret
'I Sundhedsstyrelsen anerkender vi, at flere studier viser, at der sker smitte fra personer uden symptomer, og at dette kan spille en betydelig rolle i smittespredningen i befolkningen som helhed. Vi vurderer dog fortsat, at der er meget lille risiko for, at en medarbejder bliver smittet i den enkelte situation, hvor de står overfor en borger uden symptomer – eller omvendt, at en borger smittes af en medarbejder uden symptomer. Langt de fleste personer, der ikke har symptomer på sygdom, vil ikke være smittet med ny coronavirus,' fortsætter Mads Biering la Cour.

'Smitte fra personer uden symptomer sker ikke gennem luften ved host/nys, men ved at de tørrer sekreter fra mund eller næse af i omgivelserne, og at andre rører ved disse og deres egen mund og næse. For at undgå smitte fra personer uden symptomer er det således først og fremmest et spørgsmål om at sikre god håndhygiejne og rengøring, snarere end at øge brugen af værnemidler.

Der kan dog være konkrete situationer, hvor det ud fra et forsigtighedsprincip kan være relevant at bære værnemidler eller på anden måde danne en barriere mellem behandler og borger, selvom der ikke er konkret mistanke om ny coronavirus. Det kan især overvejes at opsætte en skærm, eller, hvor det ikke er muligt, at bruge ansigtsdækkende visir ved tæt ansigt-til-ansigt kontakt af over 15 minutters varighed, eller hvor opgavevaretagelsen indebærer korterevarende ansigt-til-ansigt kontakt med mange forskellige personer på en arbejdsdag, som f.eks. i et blodprøvetagningsambulatorium.

Det kan også overvejes ved borgere med akut opstået sygdom, hvor det ikke er muligt i situationen at vurdere om der kan være tegn på ny coronavirus, eller patientgrupper hvor symptomer kan være vanskelige at tolke. Dette vil blive præciseret i den kommende version af vores retningslinjer om brug af værnemidler,' slutter Mads Biering la Cour.

Ekstra Bladet spurgte blandt andet Sundhedsstyrelsen, hvorfor man ikke opererer ud fra et forsigtighedsprincip og beder bioanalytikere mm. om at gøre brug af den ekstra forholdsregel i form at masker eller visir uanset situationen.

Det spørgsmål har vi ikke fået svar på.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kort om coronavirus

Hvordan tester vi
Herunder kan du blive klogere på, hvordan det foregår, når man bliver undersøgt for corona.

Forstå 'familien' af coronavirus, og hvor usynlig en fjende den er

DU kan hjælpe med at begrænse udbredelsen af coronavirus ved at følge de simple råd i grafikken herunder:

Sådan føles det
Vær særligt opmærksom på symptomerne på coronavirus. Her kan du se, hvad du især skal holde øje med.

Forstå sygdommen
Coronavirus har på kort tid sat adskillige lande helt i stå. I grafikken herunder kan du blive klogere på den lille virus med den store effekt.