Tøjkæmpe viste porno på travl shoppinggade i timevis

Tøjkæden Asics viste i omkring ni timer porno på deres store fladskærm på en travl shoppingade i New Zealand - butikken var blevet hacket

Det gik hedt for sig hos Asics natten til søndag, og de måtte ud og sige undskyld. Foto: Asics
Det gik hedt for sig hos Asics natten til søndag, og de måtte ud og sige undskyld. Foto: Asics

Det går normalt heftigt for sig på Queen Street i Auckland, der er kendt som landets travleste shoppinggade.

Men natten til søndag blev det måske en anelse for hedt.

Ifølge The Guardian blev butikken hacket sent lørdag aften, og det betød, at der blev vist porno i mere end ni timer på den store fladskærm i butikken.

Selv om pornoen først blev sat på omkring klokken et om natten lokal tid, så nåede adskillige mennesker at opleve særsynet. Butikkens ansatte fik nemlig først stoppet herlighederne klokken ti om formiddagen, da de mødte ind.

Efterfølgende har Asics været ude og undskylde episoden og meldt hackerangrebet til politiet.

New Zealand Herald har talt med Tanya Lee, der blev en anelse overrasket, da hun søndag morgen gik forbi butikken med sine to små børn.

- Jeg kiggede lige en ekstra gang, da jeg ikke kun tro, hvad jeg så. Det er ikke noget, som du ønsker, dine børn skal se, og det er pinligt for Auckland som en turistdestination.

Ejeren af butikken har oplyst, at han er 100 procent sikker på, at ingen af hans ansatte er ansvarlige for pornoen.

Auckland er New Zealands største by og er en velbesøgt destination for turister fra hele verden.

79 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere