Tøjmærke i shitstorm: - Det føles racistisk

Joggingbukser med indbygget hængerøv beskyldes for at være racistiske 

Balenciagas The Trompe L'oeil bukser, som er endt i en shitstorm. Foto: Balenciaga
Balenciagas The Trompe L'oeil bukser, som er endt i en shitstorm. Foto: Balenciaga

Tøjmærket Balenciaga er endt i lidt af en shitstorm.

Mærket har netop lanceret et par nye bukser kaldet The Trompe L'oeil. Et par joggingbukser med indbygget hængerøv til 1190 dollars eller 7500 kr.

Balenciaga anklages nu for kulturel appropriation (red. kulturelt tyveri), skriver BBC.

Føles racistisk
Også på mediet TikTok bliver bukserne diskuteret.

En bruger, Mr200, har lagt en video op af bukserne på mediet, hvor man kan høre nogen sige:

- Det føles racistisk.

Men det er langt fra alle brugere, som er enige i, at bukserne er problematiske. Under videoen finder man kommentarer som:

'Folk keder sig for meget'.

'Det var virkelig en normal ting i 90'erne'.

'I amerikanere bliver stødt over, hvad som helst'.

Kulturel appropriation
CNN har talt med en professor i Afrikanske Studier, Marquita Gammage, ved California State University. Og hun mener, at bukserne er kulturel appropriation.

- Hængerøv har haft store konsekvenser for afroamerikanere. Og alligevel udnytter virksomheder som Balenciaga sorte og sortes tøjstil, men de er ikke villige til at udfordre systematisk racisme, der kriminaliserer sorte og sortes tøjtendenser.

12.000 kr. taske
Det er ikke første gang, at det eksklusive tøjmærke er endt i en shitstorm.

Tilbage i 2017 blev mærket anklaget for at kopiere Ikeas Ikea-tasker. En blå taske til 12.000 kr. lignede forveksling Ikeas ikoniske bæreposer.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Balenciagas 12.000 kr. dyre taske. Foto: Balenciaga
Balenciagas 12.000 kr. dyre taske. Foto: Balenciaga

Ikea tog det dog ikke ilde op.

- Vi er meget smigrede over, at Balenciaga-tasken ligner den ikoniske, bæredygtige blå Ikea-pose. Intet slår alsidigheden i en stor blå pose, udtaler en talsmand fra kæden til Today.