Det er formentlig uenigheder omkring betalingen, der ligger til grund for, at 30-årige tømrer Daniel Neagu lørdag smadrede en helt nybygget række hytter i britiske Buntingford kort før deres beboere rykkede ind.
Det skriver blandt andre Basingstoke Gazette.
Vidner har beskrevet, hvordan de så manden smadre husene til en samlet værdi af næsten 21 millioner danske kroner, mens han grinede og tog billeder fra gravkoen, som han brugte til formålet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

- Det ligner et jordskælv eller en bombe-eksplosion, fortæller 61-årige Elaine Francois, der var vidne til episoden og straks ringede til politiet, da hun så, hvad der var ved at ske med de stort set indflytningsklare hytter.
- Da politiet kom, fortalte han dem, at han ikke var blevet betalt og det var derfor, han havde gjort det. Han var totalt rolig, fortæller den rystede kvinde, der bakkes op af en anden nabo, William Griffiths på 67:
- Han steg ud af gravkoen, og jeg tænkte, ’godt, han er stoppet’. Men så steg han op igen og fortsatte. Han virkede glad.
Helt rolig da politiet kom
Ifølge vidner skabte Daniel Neagu ingen form for problemer, da politiet kom og arresterede ham og lagde ham i håndjern.
- Der har været en del interesse omkring gårsdagens episode i Buntingford. Gerningsmanden er stadig i vores varetægt, mens forhørene står på. Flere detaljer bliver frigivet senere, siger politiet i Herfordshire ifølge britiske Metro.
(Artiklen fortsætter under billederne)



The Sun skriver, at flere af naboerne konfronterede Daniel Neagu mens han var i gang med sit ødelæggende foretagende. De frygtede, at han ville nå til deres hjem som det næste, men den 30-årige gerningsmand forsikrede de bekymrede naboer, at han kunne ville gøre skade på de ejendomme, hvor han havde penge til gode.
Daniel Neagu skal for retten senere i dag.
Disse murere havde en lidt anden måde at håndtere konflikter på - de mødte nemlig op i kjole i protest mod tåbeligt sikkerhedsregler.