Tør du bo her: Dette hus er umuligt at sælge

Når du ser, hvor det ligger, ved du, hvorfor

Huset er pænt, men omgivelserne er uhyggelige. (Foto: Urbanvision)
Huset er pænt, men omgivelserne er uhyggelige. (Foto: Urbanvision)

Et flot engelsk hus på 184 kvadratmeter, tæt på centrum og det lokale fodboldstadion burde ikke være svært at sælge, men det er desværre tilfældet, når huset ligger midt på en kirkegård.

Huset, der tidligere har huset kontorfaciliteter med relation til kirkegården, har stået tomt i flere måneder, og byrådet i den engelske by Salford, der ejer bygningen, tvivler nu på, at huset nogensinde bliver solgt til en privat køber, det skriver Daily Mirror.

Byrådet skriver i salgsannoncen, at huset er unikt og en del af den lokale kulturarv, men det har ikke formået at overtale lokale købere til at betale den efterspurgte pris, som ikke er offentliggjort.

Huset ligger midt på kirkegården. (Foto: Google Maps)
Huset ligger midt på kirkegården. (Foto: Google Maps)

Derfor satser byrådet nu på, at en erhvervsdrivende vil være interesseret i bygningen, som kunne indrettes til en café eller fortsat bruges som kontorbygning.

Er du fristet af tanken om at bo på en kirkegård? Så kan du sende dit bud til Salford City Counsil. Næste budrunde slutter 1. april.

Et andet sted i England døjer Vanessa Mitchell med at få solgt sit hus, fordi det angiveligt er hjemsøgt af en satanisk ged.

Danske spøgelsesjægere har været på besøg i huset, og bekræfter at det er hjemsøgt.

Du kan læse mere om det uhyggelige hus her