Tørklædeklædt kvinde i jobcenter: Skal jeg blege min hud?

Jobkonsulenten fik hende til at føle, at hun ikke var 'dansk nok'

- Skal jeg virkelig ændre mit navn, blege min hud og smide mit tørklæde, før der er jobmuligheder?

Sådanne retoriske spørgsmål stillede en kvinde med anden etnisk oprindelse end dansk, efter hun havde været til møde i et kommunalt jobcenter.

Hun klagede til Ligebehandlingsnævnet over at være blevet udsat for ’diskrimination, chikane og racistisk behandling’.

Hensyn i kantinen?
Ifølge den arbejdsløse kvinde havde jobkonsulenten spurgt, ’hvorvidt hun går med tørklæde - og hun blev vejledt til at oplyse i sin jobansøgning eller til samtaler, om hun går med tørklæde og om, hvorvidt der skal tages hensyn til mad i kantinen.’

Se også: Jobcentre skal kunne forlange, at muslimske kvinder viser ansigt

Hun følte sig nu så krænket, at hun  satte spørgsmålstegn ved, hvorfor hun skulle bruge energi, kræfter og tid på at søge arbejde, 'når hun alligevel ikke er god nok og ikke vil blive accepteret.'

Provokerende jobkonsulent
Hun oplyste direkte, at hun følte sig til grin:

’Hun blev ikke taget seriøst. Jobkonsulenten var provokerende over for hende, idet jobkonsulenten gjorde en stor indsats for, at klager skulle føle sig forskellig i forhold til etniske danskere. Jobkonsulenten fik klager til at føle, at hun ikke er dansk nok,’ fremgår det af sagen.

Se også: Gymnasium må gerne forbyde elever at bede i skoletiden

En leder i kommunen tog i mod hendes klage, men hendes medarbejder bestred at skulle have forskelsbehandlet kvinden, som derfor foreslog, at der skulle gennemses video-overvågning fra samtalen. Men det fandtes ikke.

Beklagede kvindens oplevelse
Kommunen beklagede, at kvinden havde haft den beskrevne oplevelse, men oplyste, at man var overbevist om, ’at det ikke var jobkonsulentens hensigt at give klager en ubehagelig oplevelse.’

Se også: Hjemløs dansker taber sag mod flygtninge

Det endte med, at Ligebehandlingsnævnet afviste at behandle klagen fordi der var modstridende oplysninger om, hvad der faktisk var hændt til mødet.

’Ligebehandlingsnævnet vurderer derfor, at det er nødvendigt med mundtlige parts- og vidneforklaringer for at afklare, om klager under mødet blev udsat for forskelsbehandling. En sådan bevisførelse kan ikke ske ved nævnet, men må ske ved domstolene,’ skriver nævnet.

Se også: Taxichauffør nægtede at give hånd - får 10.000 kr. i erstatning

Se også: Muslim nægtet job - skulle håndtere kontanter

Se også: Arbejdsløs muslimsk tandlæge: Kræver job uden kvinder og svinekød

222 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere