Tørstige tyskere i kø til øltelte: Nu starter Oktoberfest

I silende regn står lederhosen-klædte tyskere klar til åbningen af verdens største ølfestival, Oktoberfest

Folk venter gerne flere timer i regnen på åbningen af årets Oktoberfest (Foto: Matthias Schrader, AP)
Folk venter gerne flere timer i regnen på åbningen af årets Oktoberfest (Foto: Matthias Schrader, AP)

Den traditionsrige tyske ølfestival, Oktoberfest, strækker sig over hele 17 dage, og slår på trods af navnet dørene op allerede lørdag, lige midt i september.

Allerede før festivalens første aften, har folk taget opstilling iklædt det traditionelle tyske tyroler-sæt 'lederhosen'.

Oktoberfest, som på tysk kaldes Wiesn, er en årlig fejring af brylluppet mellem den bayerske kronprins Ludwig og hans kone, prinsesse Therese af Saxony-Hildburghausen. Da parret blev gift i 1810 blev deres kærlighed fejret af de royale med en kæmpemæssig ølfest, der - ligesom i dag - strakte sig over flere dage med øllet som det primære omdrejningspunkt.

Politichef vil af sikkerhedsgrunde stille et hegn op omkring dette års udgave af Oktoberfesten i München.  (Foto: AP) Samfund Politiet vil hegne ølfest ind

I 1819 blev vædeløbsbanerne, hvor fetlighederne oprindeligt blev afholdt, erstattet med øl-boder og telte, hvor borgerskabet siden var velkomne til at deltage i festlighederne. Her, i den bayerske hovedstad Munchen, bliver der stadig løftet ølkrus og skålet hvert år ved denne tid.

Også grundet omfanget af festlighederne er den store ølfestival med årenes løb blevet udvidet til flere uger. Derfor starter den allerede i september den dag i dag.

Artiklen fortsætter under billedet

Politiet patruljerer ved køen til den 183. udgave af den traditionsrige Oktoberfest i Munchen i Sydtyskland (Foto: Matthias Schrader, AP)
Politiet patruljerer ved køen til den 183. udgave af den traditionsrige Oktoberfest i Munchen i Sydtyskland (Foto: Matthias Schrader, AP)

Særligt fremstillet øl
Modsat den gængse opfattelse af Oktoberfesten som en regulær øl-fest, bliver der ikke serveret almindelig øl ved de lange borde i teltene.

Derimod er der tale om en helt særlig 'Oktoberfestbier', som fremstilles til lejligheden. Og den eksklusive bryg tiltrækker hvert år sande øl-connaisseurs fra hele verden.

Artiklen fortsætter under billedet

Regnen står hverken i vejen for det imponerende fremmøde eller for traditionen for påklædningen. Mændene møder op i lederhosen, mens kvinderne har den kendte tyrolerkjole, dirndl, på (Foto: Matthias Schrader, AP)

De specialproducerede gule dråber er enormt hårdtslående, og bliver serveret i de klassiske tunge eniterskrus. Oktoberfestbier har en alkoholprocent på 6, hvilket gør dem en del stærkere end den sædvanlige pilsner eller lager.

Lys øl, mørk øl, stærk øl, god øl – hvorfor ikke kombinere ferie og øldrikkeri i løbet af ferieåret? (Flickr/Quinn Dombrowski) Ferie Den ultimative guide: Rejs efter øllet

Musikken til Oktoberfest er ligeledes med til at opretholde den traditionsrige stemning, men de mange brassbands, der spiller de gigantiske telte op, har også et strejf af modernitet med sig. Der bliver spillet både nyfortolkede pophits som eksempelvis Black-Eyed-Peas-numre og traditionelle tyske klassikere.

Artiklen fortsætter under billedet

Ved sidste års Oktoberfest blev der indtaget hvad der svarer til flere swimmingpools fyldt med den specielle øl. I alt blev 6,4 millioner liter solgt (Foto: Matthias Schrader, AP)
Ved sidste års Oktoberfest blev der indtaget hvad der svarer til flere swimmingpools fyldt med den specielle øl. I alt blev 6,4 millioner liter solgt (Foto: Matthias Schrader, AP)
 
Legendarisk hittegodssamling
Når der bliver hældt mere end 6,4 millioner liter specialfremstillet øl i halsen, er det ikke så underligt, at mange personlige ejendele bliver væk.

Derfor er festivalens hittegodskontor et sandt skatkammer fyldt med usædvanlige ting og sager.

2013 var rekordåret for mistede ejendele, og her talte hittegodskontoret hele 1056 pas, 520 punge, 320 mobiltelefoner, 300 taske og rygsække og 50 kameraer.

Herudover blev der efterladt to vielsesringe, et høreapperat, et sæt falske tænder, en gravsten formet som en blyant og en segway.

Et lille gennemsigtigt regnslag er næppe nok til at holde den tunge efterårsregn ude, men det lader ikke til at lægge en dæmper på de feststemte tyskere (Foto: Matthias Schrader, AP)
Et lille gennemsigtigt regnslag er næppe nok til at holde den tunge efterårsregn ude, men det lader ikke til at lægge en dæmper på de feststemte tyskere (Foto: Matthias Schrader, AP)

I alt fyldes 13 gigantiske telte op med tusindvis af tørstige tyskere, der klinger de tunge ølkrus mod hinanden i 17 dage i træk (Foto: Matthias Schrader, AP)
I alt fyldes 13 gigantiske telte op med tusindvis af tørstige tyskere, der klinger de tunge ølkrus mod hinanden i 17 dage i træk (Foto: Matthias Schrader, AP)

Foto: AP
Foto: AP
 
Årets Oktoberfest finder sted fra 17. september til 3. oktober.

25 kommentarer
Vis kommentarer