Tog holder stille: 'Omfattende signalfejl'

Togene holder stille under Storebæltsbroen

Opdatering
Der arbejdes stadigvæk på sagen, men togene kan nu igen passere Storebælt, lyder meldingen fra Banedanmark på Twitter.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Der kører i øjeblikket ingen tog mellem Nyborg og Korsør, og togene holder stille i tunnellen under Storebæltsbroen.

Det oplyser DSB til Ekstra Bladet

Årsagen er ifølge DSB en 'omfattende signalfejl'.

Banedanmark arbejder på at løse fejlen. Det vides endnu ikke, hvor lang tid der vil gå, før togene kører igen. Ekstra Bladet har uden held forsøgt at få en kommentar fra Banedanmark, som skal udbedre fejl og kan svare på, hvor lang tid det vil tage.

Der er desuden sporskiftefejl ved Borup og flere togaflysninger, skriver P4 Trafik Syddanmark på Twitter.

DSB oplyser til Ekstra Bladet, at rejsende skal forvente forsinkelser, og at de skal være opmærksomme på rejsegarantien, der gælder efter 30 minutters forsinkelse.