Tog torpederer flere køer: Togene kører igen tog mellem Vejle og Aarhus

Et tog har ramt en række køer, og det fik DSB til at indstille togtrafikken midlertidigt

Torsdag eftermiddag kørte der i et tidsrum ingen tog mellem Vejle og Aarhus H, da et tog ramte en række køer mellem Horsens og Skanderborg. Det oplyser DSB til Ekstra Bladet.

Det er uvist, hvor mange køer, der er tale om, fortæller DSB. Men der dukkede en bondemand op, hvor køerne blev ramt og ryddede op på skinnerne efter kollisionen med dyrene.

- Der er ikke tale om nogen personskade eller afsporing, siger en pressemedarbejder fra DSB til Ekstra Bladet.

Togtrafikken, som var indstillet i begge retninger, blev genoptaget 17.45.

På afveje
Det er formentligt lykkes køerne at slippe ud af deres indhegning, og senere har de så forvildet sig ud på skinnerne. Men præcis hvordan de er endt der, ved man endnu ikke.

- Hvor mange køer, det drejer sig om, hvor det præcist er sket, er desværre spørgsmål, jeg ikke kan svare på, lyder det fra pressemedarbejderen.

 

19 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere