Tog ulovligt stof for at blive solbrændt: Fik rejsning i 22 timer

Den 41-årige mand ønskede blot at blive brun lidt hurtigere, men det gik helt galt

Modelbillede - en mand er her ved at stikke en kanyle i sin krop. (Foto: Shutterstock)
Modelbillede - en mand er her ved at stikke en kanyle i sin krop. (Foto: Shutterstock)

Rejsning i 22 timer kan måske for nogle lyde som en interessant og dejlig ting, men det kan værre ekstremt smertefuldt.

Det måtte en 41-årig mand fra Skotland sande, da han skød det ulovlige stof 'melanotan' ind i sin krop med en kanyle for at blive brun på kroppen lidt hurtigere.

Det ulovlige stof havde imidlertid også en usædvanlig voldsom bivirkning for den 41-årige mand, der fik en hård rejsning i hele 22 timer.

Det skriver det anerkendte tidsskrift British Medical Journal

Den 41-årige mand, der havde købt det ulovlige stof melanotan i en bodybuilder-forretning, måtte behandles på hospitalet for at komme af med sin voldsomme rejsning samt for at få dæmpet smerterne.

Det syntetiske hormon, der også i folkemunde bliver kaldt for 'Barbie drug' satte gang i den anonyme skotske mands sygdomsforløb med såkaldt priapisme, den medicinske term for langvarig erektion.

Tilfælde af priapisme varer normalt fra fire til seks timer, men i det her tilfælde kom det næsten til at vare i et døgn.

Den 41-årige patient måtte udholde adskillige injektioner i sin ømme penis for at mildne smerterne og få gjort sin erektion mindre. Han var meget tæt på at skulle have været opereret, lyder det forklaringen om sagen i British Medical Journal.

Fire uger efter behandlingen havde den 41-årige mand fra Skotland problemer med at erektion. Det kan ind i mellem være en alvorlig bivirkning efter behandling for priapisme.

Meget øm penis
Lægerne, der behandlede manden, har fortalt, at de aldrig nogensinde har set en så alvorlig omgang priapisme. Og de advarer nu om, at folk holder sig fra ulovlige og ikke godkendte produkter, når de forsøger at købe produkter, der kan gøre dem solbrændte.

Det lægehold, der stod for behandlingen på Queen Elizabeth Universitets Hospitalet i Glasgow, blev ledet af lægen Barend Albert Dreyer.

Lægerne afslører også i rapporten, at patienten gennem måneder havde benyttet sig af 'melanotan' for at blive mere brun. Og det fremkom, at patienten var ganske solbrændt i den periode, hvor han blev behandlet.

Den 41-årige mand havde tidligere haft erektion i to timer i forbindelse med, at han havde taget stoffet melanotan. Men da han sidste gang sprøjtede stoffet ind i maven, gik det helt galt. Han penis blev hurtigt ekstremt øm og var i konstant rejsning i 22 timer, før han opsøgte en læge.

Hormonet melanotan blev udviklet i den amerikanske stat Arizona i 1980´erne af kræftforskere for at opnå pigmentering uden soleksponering. Således kunne melanotan give en beskyttende hudfarve, uden at en vinterbleg hud skulle udsættes for forårssolens stråling.

Barbie-pillen
Ekstra Bladet har også kontaktet tv-lægen Peter Qvortrup Geisling for at høre, om der har været lignende tilfælde her i Danmark.

- Vi ved godt her i Danmark, at stoffet melanotan kan forøge både sex-lysten og erektionen. Der er også nogen, der kalder stoffet for Barbie-pillen, fortæller Qvortrup Geisling og tilføjer:

- Men jeg har ikke selv hørt om et lignende tilfælde her i Danmark med øget priapisme på grund af stoffet melanotan. Men derfor kan der selvfølgelig godt have været nogle tilfælde.

Geisling siger i øvrigt, at stoffet melanotan kan øge risikoen for kræft i de pigment-celler, der via stoffet bliver overstimuleret.

43 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere