Togkaos fra morgenstunden: Her skal du køre i bus

S-tog er ramt af signalproblemer, der betyder, at der er indsat togbusser

Torsdag morgen er der problemer med signalerne ved Lyngby Station, hvilket fører til problemer for flere linjer.

Det oplyser DSB.

Problemerne betyder blandt andet, at der er indsat togbusser mellem stationerne Sorgenfri og Gentofte.

DSB oplyser, at linje A kører hvert 20. minut mellem Hillerød og Sorgenfri og mellem Svanemøllen og Solrød Strand.

Derudover kører linje E hvert 10. minut mellem Gentofte og Køge.

De øvrige s-togslinjer kører som normalt.

Man må forvente forsinkelser og uregelmæssigheder på de berørte linjer, skriver DSB.

Ekstra Bladet følger sagen...

20 kommentarer
Vis kommentarer