En køreledning er tirsdag eftermiddag blevet revet ned ved Vallensbæk Station.
Det oplyser DSB og Banedanmark.
Hændelsen betyder, at der ikke kører nogen s-tog forbi stedet. I stedet kører der kun s-tog mellem Køge og Hundige og mellem Avedøre og Farum.
Der er i stedet blevet indsat togbusser mellem Hundige og Avedøre.
Banedanmark oplyser til Ekstra Bladet, at man først forventer, at togene kan køre som normalt fra onsdag morgen, fordi skaderne er så omfattende.