Toke brokkede sig til Elgiganten - nu går svaret viralt af de forkerte årsager

For fire år siden fik Toke Gregersen det forkerte headset med hjem fra Elgiganten. Det resulterede i en klage, som elektronikfirmaet først nu har svaret på.

Toke er gået viralt, efter en gammel besked til Elgiganten blev besvaret fire år efter. Foto: Facebook
Toke er gået viralt, efter en gammel besked til Elgiganten blev besvaret fire år efter. Foto: Facebook

Der er intet, der slår glæden ved at erhverve sig noget, som man bare ikke kan vente med at komme hjem og afprøve. Det skulle da lige være skuffelsen, når man finder ud af, at det ikke virker. Denne situation havnede den dengang 13-årige Toke Gregersen i, da han købte et headset til sin computer i Elgiganten. Problemet var bare, at headsettet kun virkede til X-box. Det resulterede i en klage på Facebook til elektronikfirmaet.

Sådan skrev Toke Gregersen i 2012, da han var utilfreds med servicen.
Sådan skrev Toke Gregersen i 2012, da han var utilfreds med servicen.

Godt fire år senere vælger Elgiganten at besvare klagen med den service, at han har to ugers returret. Det vil sige cirka 218 uger for sent.

Den bizarre situation har fået Facebook til at koge over. Det samme gjorde Toke Gregersen i 2012, selv om han godt kan se det komiske i det nu.

- Jeg blev rimelig pissed. Altså det var da lidt øv, da jeg havde glædet mig til at komme hjem og spille, fortæller han til Ekstra Bladet.

Den unge teenager fra Fyn fik aldrig byttet headsettet, da det var for besværligt at komme tilbage til Elgiganten med offentligt transport.

Bedre sent end aldrig
Toke Gregersen morer sig over opmærksomheden. En opmærksomhed, der nu kan resultere i, at han får det rigtige headset - med fire års forsinkelse.

- Jeg har ikke hørt fra Elgiganten endnu. Men jeg kan forstå, at de vil tage kontakt til mig efter, at jeg er gået viralt, fortæller han.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en forklaring fra Elgiganten. Men elektronikfirmaets pressechef, Frederik Danvig fortæller til Metroxpress, at det bestemt er en spøjs sag.

- Det er selvfølgelig drønærgerligt, men jeg er glad for, at Toke tager det med et smil, forklarer han.

Frederik Danvig underbygger ligeledes, at Toke Gregersen snart vil være i besiddelse af det rigtige headset.

- Jeg synes da helt bestemt, at Toke skal have et nyt headset, og det får han selvfølgelig.

Elgigantens svar er ikke det eneste, som for nyligt er gået viralt. Den unge Mark ville pjække fra arbejde, men han blev taget med fingrene i kagedåsen af sin chef.

 

 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen