Tom tog pis på sin kammerat: Det endte helt galt

Det gik ikke just som planlagt, da Tom ville pranke sin ven

Se den 'ondskabsfulde' prank her. Video: Tom Daniel Hansen Sylte
Følg Samfund

Tom Daniel Hansen Sylte er en vaskeægte spøgefugl. Det fik hans kammerat for nylig at mærke, da Tom lavede en såkaldt 'prank' på ham. Vennens reaktion var dog en anelse mere voldsom, end hvad Tom lige havde regnet med.

- Der har længe været mange forespørgsler efter mere 'drøje' pranks. Så tænkte jeg lidt over det og kom på denne. Jeg må indrømme, det nok blev lidt for brutalt, men det er jo for sent nu, fortæller han til Ekstra Bladet om pranken, der blev filmet.

Blod overalt
I klippet kan man se, de to venner arbejde i en garage. Mens kammeraten står og roder med en bil, står 28-årige Tom fra Trondheim i Norge og skærer træ til med en motorsav.

Uden kammeraten bemærker det, skifter Tom den ægte motorsav ud med en langt mindre farlig en af slagsen, og så starter drilleriet. Tom vender den falske motorsav ind mod sig selv, så det ser ud til, den skærer direkte ind i hans bryst. Samtidig sørger han for at hælde en masse falsk blod ud over sig selv og i sin mund. Blod, han spytter ud, i det øjeblik kammeraten ænser 'ulykken'.

Skærmdump fra videoen. Foto: Tom Daniel Hansen Sylte
Skærmdump fra videoen. Foto: Tom Daniel Hansen Sylte
 

Kammeraten når faktisk ikke meget mere end blot at ænse ulykken, før han med et skrig besvimer. Og så ligger han altså der. Drillepinden Tom rejser sig hurtigt for at tilse vennen, mens han griner mod kameraet. Da vennen endeligt kommer på benene igen, farer han væk i vrede.

Egentligt en rar person
Til Ekstra Bladet fortæller Tom, at kammeraten er kommet sig over chokket. De to spiller til dagligt i band sammen, og Tom fortæller, at de begge kan grine af episoden nu.

- Jeg er egentligt en person, der tænker rigtig meget på og sætter stor pris på mine nærmeste, også selvom det måske ikke ser sådan ud på internettet, siger han.

Det er da heller ikke for at være ondskabsfuld, Tom bruger sin tid på at udtænke måder, hvorpå han kan drille andre. Han har gjort det i to år nu, og det er stadig sjovt.

- Det startede for sjovs skyld, da jeg elsker at finde på morsomme ting. Efterhånden har jeg så fået samarbejder med forskellige aktører, der gør det ekstra sjovt.

Læs også om om kvinden, der bildte hele internettet ind, at hun havde piercet sin baby i kinden. Formålet var et få et vigtigt budskab ud.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?