Tonstungt krigsskib søsat med kæmpeplask

Den amerikanske flådes nyeste krigsskib blev i weekenden søsat. Se hvordan det gik herunder

Se søsætningen af USS Sioux City her.

Finciantieri Marinette-værftet i Wisconsin har søsat hundredevis af skibe, men det gør det ikke mindre spektakulært at se et 3380 tons ton krigsskib, som har været to år undervejs, blive sat i søen.

Det var hvad folk, der var dukket op ved værftet i Marinette, kunne se den 30. januar, da det amerikanske krigsskib USS Sioux City blev søsat på Menominee-floden, skriver Business Insider.

Se søsætningen over artiklen.

Med et gigantisk plask blev det 117 meter lange krigsskib sendt sidelæns i floden, hvor det nu skal klargøres til brug. Blandt andet skal der installeres elektronik og radarsystemer ligesom våbensystemerne også skal integreres, før skibet overdrages til den amerikanske flåde i starten af 2017.

USS Sioux City er ifølge Sioux City Journal det 11. skib i den såkaldte Littoral Combat Ship-klasse, der er designet til at operere i kystnære områder.

Skibet kommer til at have en fast besætning på 50 mand, og dets hjemhavn bliver Fort Mayport i Florida.

I oktober 2014 blev USS Detroit søsat fra Marinette, Wisconsin. Se hvordan det gik her.

Her er det et fragtskib i hollandske Groningen der bliver søsat.

Samfund - 11. nov. 2015 - kl. 15:41 Plask! Så voldsomt bliver skib søsat  

27 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere