Topchef i kryptisk udmelding: Ny bidrags-bombe truer

Storbanken Nordea topchef oplyser, at prisstigninger kun er et spørgsmål om tid. Analytiker forventer derfor, der indenfor den nærmeste fremtid bliver skruet på bidragssatserne for bankens kunder

Nordea ser nu ud til også at hæve bidragssatserne for realkreditlån (Foto: Colourbox)
Nordea ser nu ud til også at hæve bidragssatserne for realkreditlån (Foto: Colourbox)

Nykredit kom for få måneder siden ud i et voldsom storm vejr, da man oplyste, at man fra 1. juli skruer op for bidragssatserne for kunderne i datterselskabet Totalkredit.

Endnu har ingen af de øvrige udbydere af udbydere af realkreditlån hævet deres gebyrer på boliglånet, men det ser nu ud til at ændre sig.

Topchef i kryptisk udmelding
På et telefonmøde onsdag med analytikere i forbindelse med bankens kvartalsregnskab, fortalte næstkommanderende i Nordens største bank, Nordea, at man ligeledes her forventer prisstigninger på realkreditlånene.

Det skete efter en af analytikerne direkte spurgte, om man kunne forvente stigninger i bidragssatserne for danske kunder.

Se også: Nykredit-kunder er ligeglade med lavere beskatning

Hertil svarede topchef Torsten Jørgensen:

- Nykredit har været ude med nogle prisjusteringer, og det vil de gennemføre. Du skal nærmere betragte vores tilgang til Danmark og prisændringer på det danske realkreditmarked som et spørgsmål om timing. Det er et vindue, som vi vil forsøge at udnytte så hurtigt som muligt, lød det ildevarslende svar.

Stigninger i bidragssatsen
Dermed kan danske boligejere med lån gennem Nordea formentlig også se frem til at blive ramt af prisstigninger inden længe.

Det vurderer analytiker i Jyske Bank, Thomas Eskildsen, til Ekstra Bladet.

Se også: Skatteråd godkender Nykredits kommende kundemodel

Thomas Eskildsen var selv blandt de analytikere der deltog i telefonmødet med Nordea bossen.

- Jeg har svært ved at se, det ikke er noget man vil føre ud i livet, siger Thomas Eskildsen.

Han vurderer, det kun er et spørgsmål om tid før bidragssatserne på realkreditlån gennem Nordeakredit stiger.

Usikker på Nykredits prisstigninger
Ifølge Thomas Eskildsen venter Nordea på at finde ud af, hvordan Nykredits nyeste tiltag kaldet 'kundekroner', kommer til at påvirke prisen for Nykredits kunder.

Med 'kundekronerne' forsøger Nykredit at kompensere de kunder, der bliver ramt af stigninger i bidragssatsen, ved at tilbagebetale en bonus til kunderne.

Nykredit anklages for at have spekuleret i at flytte deres kunder over i Totalkredit for at kunne skrue på bidragssatserne (Foto: Lars Krabbe) Samfund - 18. apr. 2016 - kl. 19:55 Boligejere vil hive gebyrgribbe i retten: - Vi er druknet i henvendelser

Men størrelsen på bonussen afhænger af de kommende kapitalkrav til Nykredit og derfor er priserne på Nykredits realkreditlån svære at gennemskue for både kunder og konkurrenter.

- De uigennemskuelige priser i Nykredit får Nordea til at tøve med at hæve priserne, siger Thomas Eskildsen.

Han vurderer dog, at Nordea inden årets udgang vil give bidragssatserne et nøk i vejret.

- Det er langt fra tilfredsstillende for kunderne at gå i usikkerhed om, hvorvidt der snart er en prisstigning i vente, siger analytiker Thomas Eskildsen.

72 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere