Topper krisen i maj? Her er eksperternes dom

Ifølge to eksperter er der en god forklaring på, at samfundet stadig er lukket ned, selvom kurven for smittede og indlæggelser er flad

Rune Hartmann (tv.) og Andreas Roepstorff er enige i, at det blandt andet er danskernes evne til at overholde restriktioner, der gør, at smitten er relativt i landet. Foto: Aarhus Universitet
Rune Hartmann (tv.) og Andreas Roepstorff er enige i, at det blandt andet er danskernes evne til at overholde restriktioner, der gør, at smitten er relativt i landet. Foto: Aarhus Universitet

Danskerne har gennem de seneste måneder fået tudet ørerne fulde af, at den britiske mutation er mere smitsom end den normale coronavariant, og at vi snart vil se epidemien toppe.

Men kurven bliver ved med at være nogenlunde flad, og det er der ifølge to eksperter en særlig forklaring på.

- Det korte af det lange er egentlig, at vi bare har været meget bedre til at håndtere epidemien i Danmark, lyder det fra Rune Hartmann, professor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet.

Hans synspunkt bakkes op af professor Andreas Roepstorff. Han er med i projektet Hope, der undersøger, hvordan demokratier håndterer coronakrisen.

- At vi holder et konstant, højt niveau på mellem 700 og 800 smittede om dagen på trods af meget kraftig nedlukning, vidner om, at det er rigtigt, at mutationen er væsentlig mere smitsom. Men da vi har ændret vores adfærd på alle mulige måder, har vi kunnet holde den i skak, siger han og uddyber:

- Faktisk kunne man godt som myndighed gå ud og give et kollektivt skulderklap, for det er på grund af, at folk har overholdt restriktionerne, at vi har klaret den.

Artiklen fortsætter under grafikken ...

Lille top
Fra politisk hold bliver der fra flere sider kaldt på en udvidet genåbning af samfundet, til trods for at sundhedsminister Magnus Heunicke nu forudser, at smitten først vil toppe i maj.

- Man siger, at man gerne vil åbne samfundet, men først når der er helt styr på det. Nu kommer der både en årstidseffekt med mindre smitte i foråret, samt at vi snart har beskyttet dem, der har størst risiko for at blive indlagt, siger professor Rune Hartmann.

- Når vi har vaccineret dem over 50 år midt i maj, har vi fjernet 90 procent af indlæggelserne. Vi får en top i maj, men det bliver meget lidt dramatisk.

Artiklen fortsætter under grafikken ...

'Vi kan åbne med to minutters varsel,' lyder det fra en utålmodig restauratør på Bornholm.

En skræmmekampagne?
Den voldsomme nedlukning har mødt stærk kritik. Blandt andet fra modstandsgruppen Men In Black, der jævnligt indtager Københavns gader for at råbe op om en genåbning.

- Forstår du den del af befolkningen, der kalder det en skræmmekampagne?

- Selvfølgelig forstår jeg det. Men der er vi ude i det, som vi kalder for forebyggelsens paradoks. Derfor er det enormt vigtigt at kigge sig omkring til andre lande og se, hvordan de er ramt, siger professor Andreas Roepstorff.

I Tyskland ser man lige en top, hvor man er på grænsen af, hvad de kan klare på de intensive afdelinger, på trods af at landet har det højeste antal intensivsenge pr. person i Europa.

- Forebyggelse er generelt bare en rigtig dårlig historie. For når det virker, ser man det ikke, og hvis man ikke gør noget, vil folk brokke sig over, at man ikke gjorde noget, lyder det fra professoren.

Hvor er toppen?

Engang lød det, at epidemien ville toppe i februar, så lød meldingen marts og derefter april.

Nu hedder prognosen så maj.

- De laver hele tiden nye modeller. En af grundene til, at man hele tiden taler om nye toppe, er, at man har forhindret de tidligere toppe, siger professor fra Aarhus Universitet Rune Hartmann.

- Når man forhindrer en top, skubber man den frem, da folk stadig er modtagelige over for virus. Toppen, som vi kommer til se i maj, bliver meget mindre. Vaccinationen er udrullet, og vigtigst af det hele er, at de folk, der er sårbare, er blevet vaccineret.

- Det, som man ser i Storbritannien, er, at de har reduceret dødeligheden med mere end 80 procent og det samme med indlæggelser.