Har du oplevet lange ventetider ved domstolene? Skriv direkte til journalisten her.

Advokat Kristian Braad var ved at få kaffen galt i halsen, da han i maj modtog en mail fra Retten i Glostrup.

I mailen stod der nemlig, at Retten i Glostrup ikke kunne finde et hul i kalenderen til at behandle en sag om økonomisk kriminalitet, hvor Kristian Braad var forsvarer.

- Jeg har aldrig før fået et svar om, at de ikke kan tilbyde en berammelse. Så har jeg måske fået svar om, at der berammes et år eller halvandet år ude i fremtiden, men et svar om, at man i virkeligheden ikke kan løfte sin kerneopgave, det har jeg aldrig fået, siger Kristian Braad.

Udmeldingen skyldtes, at tiderne var brugt op for 2023, og 2024-kalenderen skulle lægges.

Kan ramme vidners hukommelse
Også forsvarsadvokaten Ulrik Sjølin har modtaget den mærkelige mail, og han er ligeledes forundret over budskabet.

- Det har jeg aldrig set før, det har jeg sgu ikke, siger han.

Ifølge Kristian Braad er den lange ventetid uacceptabel, fordi ventetiden både kan få konsekvenser for sagernes udfald og de impliceredes retsfølelse.

- Det kan ingen selvsagt leve med. Man kan for det første kun meningsfyldt føre sager, hvis dem, det handler om, kan huske, hvad der er sket, ellers kan man lige så godt lade være. Og for det andet er det helt urimeligt, at vidner, forurettede og tiltalte skal vente, fordi det offentlige ikke kan prioritere ordentligt, siger advokaten.

Artiklen fortsætter...

Kristian Braad er med på, at det er vigtigt at prioritere sager, hvor folk eksempelvis sidder varetægtsfængslet, såkaldte arrestantsager. Men at retten ikke engang kan fastsætte et tidspunkt, forundrer ham.

- Det er jo et prioriteringsprincip. Hvis det vælter ind med arrestantsager, så er det jo sådan, det er, det akutte først. Længere er den jo ikke. Det er selvfølgelig en individuel vurdering hver eneste gang, men det piller jo ikke ved, at det er dybt problematisk at tilkendegive det der.

Retspræsident: 'Det er frustrerende'
Retspræsidenten ved Retten i Glostrup, Betina Heldmann, bekræfter udmeldingen, de to advokater har fået.

'Det er desværre korrekt, at vi i et par måneder i begyndelsen af 2022 ikke foretog berammelse af civile sager, fordi alle de tider, der er afsat til civile sager frem til udgangen af 2023, var brugt. Vi havde brug for tid til bl.a. at justere vores berammelsesskema og foretage prioritering af retstiden, før vi kunne begynde at tilbyde tider i 2024. Der er åbnet for berammelse af sager igen, og de advokater, der i den periode ikke kunne få berammet deres sag, skulle være blevet kontaktet og have fået tilbudt tid i 2024.', udtaler hun i en skriftlig kommentar.

Artiklen fortsætter...

Hun erkender, at den lange ventetid er problematisk, og hun mener, domstolene har været underprioriteret økonomisk.

'Retten i Glostrup har desværre for lange sagsbehandlingstider i civile sager, straffesager og i familieretlige sager. Det er utilfredsstillende for vores brugere og for os selv, og der er ikke noget, vi hellere vil, end at sikre borgernes retssikkerhed ved at behandle deres sager inden for rimelig tid.'

'Det er frustrerende, at domstolene ikke i samme grad som Anklagemyndigheden og Familieretshuset er blevet tilført midler i takt med, at sagerne er blevet flere og mere komplicerede. Vi gør, hvad vi kan inden for de rammer, vi har. Det er desværre bare ikke nok.', lyder det.

Fordi der mangler penge i kassen, har man været nødt til at prioritere visse typer sager over andre. Det gælder især sager, hvor folk sidder varetægtsfængslet, eller konfliktfyldte familiesager, oplyser Betina Heldmann til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter...

Minister: 'Alt for lang tid'

Han foreslår derfor i første omgang at videreføre corona-midlerne til domstolene, der ellers skulle udløbe 1. januar, og han lægger op til efter ferien at igangsætte politiske forhandlinger om domstolenes rammer med inddragelse af partierne i Folketinget.

Hele interviewet kan læses her.