Det var ikke kun med trukket håndbremse, det var også mere fire flade dæk.
Produktionen af biler i Storbritannien oplevede således et historisk fald i 2022.
Det skriver CNN.
Således blev der kun produceret 757.014 køretøjer sidste år, og det er det laveste antal siden 1956. Nedgangen i forhold til sidste år er dermed omkring 10 procent.
Den helt store årsag til faldet er problemerne med at skaffe mikrochips, de såkaldte halvledere, fra Kina, der periodevis har været ekstremt hårdt ramt af corona-relaterede nedlukninger.
Derudover bidrager nedlukningen af Hondas fabrikker i Storbritannien også til nedgangen.
Ifølge CNN står bileksporten for hele 11 procent af den samlede britiske eksport, så nedgangen på bilmarkedet er noget, der gør nas for den i forvejen særdeles trængte, britiske økonomi.