Tove er bange: Der er spøgelser i mit hjem

Hver femte dansker er overbevist om, at der findes spøgelser, og det har betydet en stigning i husrenselse blandt clairvoyanter. Kom med på husrenselse i Toves hjem

Du har måske hørt hårrejsende lyde eller har oplevet mystiske ting i dit hjem. Men noget tyder på, at mange danskere forklarer det uforklarlige med, at det er et spøgelse, som er spil.

Jim  Lyngvild ville skide i bukserne, hvis han så et spøgelse. (Foto: Johnny Frederiksen) Danske kendte - 30. apr. 2010 - kl. 13:19 Jim Lyngvild er hjemsøgt af spøgelser

I hvert fald oplever Clairvoyant Foreningen en massiv interesse fra danskere, som vil have ubudne ånder ud af deres hus.

- De seneste ti år har vi oplevet en markant stigning i husrenselse blandt vores clairvoyanter, fortæller næstformand for Clairvoyant Foreningen, Henrik Lindholm.

Dette kan 77-årige Tove Budholdt nikke genkendende til:

- Jeg bliver nogle gange vækket om natten, fordi jeg kan høre stemmer i mit hus. Det gør mig bange, fortæller hun.

Og Tove er ikke alene. En undersøgelse, YouGov har foretaget for Metroxpress i 2011, viste, at hver femte dansker tror på spøgelser.

Se også: Cheryl ser spøgelser  

Død kvinde med to børn
Tove har kontaktet to clairvoyanter, Richeloa Holm og Jullius Zenmann, fordi hun gerne vil have lavet en udrensning af sit hus i Skælskør. De to clairvoyanter er ikke i tvivl om, at der er spøgelser i huset:

- Jeg kan fornemme, at her er en kvinde med to børn, fortæller clairvoyant Richeloa Holm.

Hvordan ved man, om man har ånder i sit hus?

- Nogle oplever, at de bliver fysisk dårlige. De er trætte, sløve og har svært ved at trække vejret. Andre ser ting bevæge sig eller hører lyde.

Men hvis man er træt og svimmel, så kan det jo også bare skyldes, at man er syg?

- Ja, og det kan jo også være forklaringen. Men det er det, der er vores opgave: At vurdere om der er noget eller ej, fortæller hun.

I siger, at i kan mærke, der er ånder i Toves hjem. Hvordan kan i mærke det, når jeg ikke kan?

- Der er nogle mennesker, der er født med en større sanselig intuition frem for andre, og den har vi haft siden, vi var børn.

I snakker meget om fornemmelser og sanser. Men i kan alligevel beskrive, at der er en død kvinde i huset med to børn. Hvordan kan i vide det, hvis I ikke kan se dem?

- Det er svært at forklare, men det er en evne, som vi har. Det er ligesom, når jeg laver almindelige clairvoriyance. Så får jeg også nogle klare billeder og guidelines i mit hoved, fortæller Richeloa Holm.

Noget fjolleri
Kirsten Marie Raahauge er antropolog og har forsket i hjemsøgte huse siden 2007. Hun mener, at danskerne ikke tør snakke om spøgelser, fordi de er opdraget til at tro, at det er noget fjolleri:

- De er bange for, at andre vil se ned på dem og synes også selv, at det er fjollet. Så når de oplever uforklarlige ting i hjemmet, så kommer de med undskyldninger for, hvad det kan være, fortæller hun.

Kirsten har i sin forskning talt med 100 danskere, der alle frygter, at de har spøgelser i deres hjem. De fleste har hørt lyde, men nogle har også set ting bevæge sig for øjnene af dem:

- En mand fortalte mig på et tidspunkt, at han hørte nogle gå i sin gang, mens han sad og arbejdede ved sin computer. I første omgang troede han, at det var en indbrudstyv, men der var ingen i lejligheden, fortæller hun og fortsætter:

- Da lyden så for tredje gang kom, og han ikke havde nogen naturlig forklaring på det, blev han bange og satte sig på en cafe.

Ekstra Bladet har været med på husrenselse i Toves hjem i Skælskør. Se husrenselsen i TV-klippet foroven.

112 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere