Træk rygerne i løn!

44 procent svarer i en undersøgelse, at ansatte, der ryger i arbejdstiden uden for de faste pauser, skal trækkes i løn

Foto: /ritzau/Miriam Dalsgaard
Foto: /ritzau/Miriam Dalsgaard
Følg Samfund

Betal selv for din smøgpause på jobbet! Sådan lyder budskabet til landets rygere fra knap halvdelen af danskerne i en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Avisen.dk.

1.020 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år har deltaget i undersøgelsen, der er gennemført i perioden 29. maj-6. juni.

44 procent svarer, at ansatte, der ryger i arbejdstiden uden for de faste pauser, skal trækkes i løn for den tid, de bruger på deres last. En tilsvarende andel på 43 procent mener ifølge undersøgelsen ikke, at det kan komme på tale at trække rygerne i løn for den ekstra pause.

Når 44 procent af danskerne går ind for at lade smøgpauserne koste, er det et udtryk for, at man ønsker at tryne rygerne, mener lektor i filosofi ved Københavns Universitet, Søren Gosvig Olesen. 

- I sandhedens navn ønsker man at have en syndebuk. Så kan man selv føle sig god, siger Søren Gosvig Olsen til Avisen.dk.

Han taler om en udvikling, hvor oplysningskampagner er blevet afløst af så mange regler og forbud, at rygerne i bogstaveligste forstand er sat uden for døren.

- Før kunne de ryge på deres eget kontor, så skulle de gå ind i særlige rygelokalder, og nu er der ikke andre muligheder end at gå udenfor. Samtidig er advarslerne på cigaretpakkerne blevet endnu mere blodige. Der er kort sagt et stærkt menneskeligt behov for at have en gruppe, som det skal gå ud over. Og nu ønsker man altså, at rygere skal gå ned i løn, siger Søren Gosvig Olsen til Avisen.dk.

I fagforbundet FOA oplever sektorformand Karen Stæhr, at rygernes pauser giver nogle 'rigtig dumme diskussioner' med mange følelser i spil. Den nye Wilke-undersøgelse er for hende en illustration af, at befolkningen er delt, når det gælder rygernes position.

- Jeg mener ikke, at man skal trække folk i løn. Det er en ledelsesopgave at sikre, at man ikke står nede i gården i otte timer og ryger, siger Karen Stæhr til Avisen.dk.

Hos TDC har den selvbetalte smøgpause været en realitet siden 2013. Da strammede telegiganten sin rygepolitik og fastslog, at medarbejdere, der vil ryge uden for frokostpausen, selv må betale. I dag har en lille kerne af de 6500 medarbejdere, der er omfattet af telegigantens rygepolitik, valgt at købe ekstra rygepauser. De fleste forlænger deres arbejdstid med et kvarter eller en halv time, fortæller underdirektør i HR, Peer Schaumburg-Müller.

- Ordningen giver en legitimitet, så man ikke skal have dårlig samvittighed, når man går ud og ryger, siger Peer Schaumburg-Müller til Avisen.dk.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.