Træt af naboens larmende unger: 84-årig kvinde skyder hen over børnene

Nabokrig der vil noget: Ungerne kørte på larmende motorcykler

Den 84-årige kvinde blev anholdt på stedet. Foto: Politiet i Shasta.
Den 84-årige kvinde blev anholdt på stedet. Foto: Politiet i Shasta.

En 84-årig kvinde fra det nordlige Californien har fået sig viklet ind i noget af en gevaldig nabostrid.

Den ældre dame blev i den forgangne weekend så træt af naboens larmende unger, at hun til sidst greb et håndvåben og skød hen over hovederne på de tre nabo-børn, der er i alderen otte til ti år.

Flere amerikanske medier beretter, at børnene stod omkring seks meter fra den vrede kvinde, da hun pludselig affyrede flere skud.

En nabo har fortalt politiet, at vedkommende ligefrem kunne høre hvordan kuglerne piftede af sted over børnenes hoveder.

Naboen tilkaldte derfor politiet i Shasta, som omgående ankom til stedet, hvor de hurtigt pågreb oldingen.

Skal nu i retten
Der er nu berammet et retsmøde i marts.

Den 84-årige kvinde befinder sig dog på fri fod efter at have betalt omkring 300.000 kroner i kaution.

Kvinden og hendes mand har gennem længere tid været trætte af, at nabo-ungerne larmer for meget. I weekenden havde børnene kørt på støjende motorcykler. Derfor gik den 84-årige hen til et nabo-skellet og brokkede sig.

Det udløste et større skænderi mellem kvinden og børnenes forældere.

Ingen kom til skade under skyderiet, oplyser politiet i Shasta.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen