Træt af sne og russerkulde? Nu er der en god nyhed

Du kan godt finde solbrillerne frem, for gråvejret er på retur - nu kommer solen

Selvom vejret bliver varmere om dagen, vil temperaturerne falde med 10 grader om natten.
Selvom vejret bliver varmere om dagen, vil temperaturerne falde med 10 grader om natten.

Det er ved at være sidste chance, hvis du skal nå at bygge snemænd. For vintervejret og dermed også sneen er på retur, og fra lørdag begynder solen at kigge frem.

I løbet af weekenden vil især den østlige del af landet få solen at se, men resten af landet vil også have perioder med sol.

- Det er snart slut med sne og vinter. Allerede søndag begynder det at tø, og det sne, der er faldet, vil smelte i starten af næste uge, fortæller vagtchef ved DMI, Henning Gisselø, til Ekstra Bladet.

Klart vejr og glatte veje
Men ikke kun sneen vil forsvinde. Det overskyede gråvejr, der har præget store dele af landet, ser også ud til at vende.

- Fra på mandag ser det ud til at blive rigtig pænt vejr, og både tirsdag og onsdag vil vejret være klart og solrigt, fortæller vagtchefen.

Dog kommer der til at være et stort spring mellem temperaturerne, så selvom der vil være plus fem grader om dagen, kan der sagtens være minus fem grader om natten.

Og det omskiftelige vejr kan give glatte veje.

- Hvis den smeltede sne løber ud som smeltevand og så fryser, er der risiko for glatte veje, siger Henning Gisselø.

Mandag til onsdag vil hele landet få sol og varmere temperaturer. Foto: DMI
Mandag til onsdag vil hele landet få sol og varmere temperaturer. Foto: DMI
 

1 af 2 
2 af 2 Selvom vejret bliver varmere om dagen, vil temperaturerne falde med 10 grader om natten.
38 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere