Trafikkaos i myldretiden: Stillads væltet ned over tre biler

Et stillads er torsdag eftermiddag væltet i det indre København, og det skaber store trafikale udfordringer

Her må stilladset give fortabt over for blæsten. (Optagelser: Martin Ekelund)

Et stort stillads er torsdag eftermiddag væltet ud på vejen i krydset mellem Stormgade og Frederiksholms Kanal i det indre København. Det skaber lige nu en del trafikale udfordringer.

- Vi fik en anmeldelse klokken 14.38 om, at et stillads var ved at vælte på grund af blæsten. Det er for kort tid siden væltet, og det skaber stort trafikkaos i området lige i øjeblikket, hvor vi har måtte spærre et større område af, siger Henrik Brix, der er vagtchef hos Københavns Politi, til Ekstra Bladet.

Ifølge vagtchefen er ingen personer kommet til skade i forbindelse med episoden. Stilladset har dog ramt flere biler.

- Umiddelbart er der ingen mennesker, der er ramt. Stilladset har ramt 3 biler, men der har ikke været nogen mennesker i. Stilladset ligger lige nu spredt ud over kørebanen på 4-5 meter, og det skaber selvfølgelig nogen udfordringer rent trafikalt. Noget af stilladset hænger også stadig fast i ledningerne til gadebelysningen, siger han.

Arbejder på stedet
Lige nu arbejder politiet på stedet og er i gang med at koordinere oprydningsarbejdet.

- Vi er i gang med at få fat i nogen, der kan fjerne de ledninger, som er røget ned og stilladsfirmaet, så der kan bliver ryddet op. Jeg tør dog ikke give nogen tidshorisont, for der er en del oprydningsarbejde. Det er en hovedfærdselsåre, så man kan selvfølgelig forvente længere rejsetid, hvis man skal den vej, for det er jo sket midt i myldretiden, siger Henrik Brix.

Politiet anbefaler, at man finder en alternativ rute, hvis det er muligt.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen