Trafikkaos ved åbning af nyt storcenter

Nyt megashoppingcenter i Herlev giver massive bilkøer, men kaosset stilner lige så stille af

En masse mennesker har i flere dage ligget i kø i håb om at få fingre i nogle af tilbuddene. (Video: Anthon Unger)

Har du ligget i kø i flere dage, eller har du nogle billeder eller video fra stedet lige nu, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Seneste nyt: Politiet melder nu om travlhed, men ikke længere trafikalt kaos. 'Mange biler, kun lidt kø', lyder meldingen.

--- --- ---

- Det er kontrolleret kaos.

Sådan lyder trafikmeldingen fra Københavns Vestegns Politi omkring klokken 9.30 - godt 2,5 time efter åbningen af det nye storcenter BIG i Herlev vest for København.

- Det går forbavsende godt - alle har opført sig pænt og fulgt vores anvisninger, siger vagtchef Brian Toftemann, men tilføjer dog, at man skal væbne sig med tålmodighed, hvis man skal ud og køre i området.

Elgiganten har bygget denne 'klinik' i butikken, hvor kunderne - mod betaling - kan få service til deres IT-produkter. (Foto: Ekstra Bladet) Teknologi - 30. okt. 2015 - kl. 14:02 Elgiganten kontra Power: Lørdag affyres næste skud i elektronik-krigen

- Det er fyldte p-pladser og masser trafik, siger vagtchefen. Allerede nu er meldingen dog fra indsatslederen på stedet, at det værste tryk er ved at lette.

Politiet forventer at være til stede hele dagen og styre de tilbudshungrende kunder sikkert ind og ud. Tidligere på dagen blev det arbejde forstyrret af et lyssignal, der var i udu, men det er i orden igen.

Op til 100.000 kunder
Politiet er særdeles velforberedt på den voldsomme trafik, som åbningen af shoppingcentret medfører med sine 15 kæmpebutikker som Elgiganten, Silvan og Harald Nyborg.

- Man forventer mellem 50.000 og 100.000 mennesker i dag, siger Brian Toftemann.

Allerede da elektronikbutikken Power 'snig-åbnede' i BIG 3. oktober mødte 20.000 kunder op.

Det tal forventer Københavns Vestegns Politi bliver markant større og har opfordret flest muligt til at bruge de S-tog eller busser, der kører til og fra området ved centeret, i stedet for bilen.

Vagtchefen fortæller, at man fra en kommandostationen styrer slagets gang fra shoppingcentrets åbning.

Han tilføjer, at man fra politiets side arbejdet for at få trafikken til at glide klokken 5 lørdag morgen, og at man har indkaldt en snes ekstra folk ind, der er afsat til netop denne opgave.

- Derudover får vi assistance af hjemmeværnet. Det svarer lidt til, når Brøndby møder FCK, så er det politiets ansvar, at arrangementet forløber godt, siger Brian Toftemann, som understreger, at det ikke påvirker politiets øvrige arbejde, og at der er mandskab til at klare andre opgaver.

Sådan ledes trafikken ved BIG
På åbningsdagen er Havfruevej og Svanereden i Herlev spærret for indkørsel.

Samtidig kan kunder kun køre ind til BIG ad Stationsalleen - og skal forlade centeret igen via udkørslen til Herlev Hovedgade.

Her vil det alene være muligt at dreje til højre – altså ind mod København, oplyste politiet fredag eftermiddag.

Politiet har i øvrigt opfordret bilister, der lørdag kører via Motorring 3, til, at de bruger afkørsel 20 (Gladsaxe V) frem for afkørsel 21 (Frederikssundsvej), der ligger lige ved siden af centeret.

Man kan godt forvente, at der bliver holdt nøje øje med ulovligt parkerede biler i området.

De vil ifølge politiet blive fjernet for ejerens regning.

Mennesker i kø
Der er bestemt en god grund til, at politiet er særdeles velforberedte. Flere kunder har nemlig ligget i kø det meste af ugen for at komme først ind til de gode tilbud.

Og kunderne blev flere og flere jo tættere, man kom på åbningen. Mere end 300 mennesker overnattede i køen fredag nat.

Københavns Vestegns Politi fik for fire uger siden en forsmag på, hvad der ville ske i dag. Her valgte den nye elektronik-gigant Power nemlig at åbne deres butik i centeret den 3. oktober, og det fik kunderne til at valfarte til stedet for at få fingre i de gode tilbud.

Politiet opdaterer løbende situationen i Herlev på sin twitter-profil.

Har du ligget i kø i flere dage, eller har du nogle billeder fra stedet lige nu, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

30 kommentarer
Vis kommentarer