Annonce:
Annonce:

Trafikken over Øresundsbroen genoptages efter storm

Lørdag morgen lukkes vindfølsomme køretøjer igen ud på Øresundsbroen, oplyser Vejdirektoratet

Fra fredag eftermiddag til natten til lørdag var Øresundsbroen lukket for både tog- og biltrafik. Foto: 50090 Johan Nilsson/Tt/Ritzau Scanpix
Fra fredag eftermiddag til natten til lørdag var Øresundsbroen lukket for både tog- og biltrafik. Foto: 50090 Johan Nilsson/Tt/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Øresundsbroen er atter åben for trafik, efter at den har været lukket siden fredag eftermiddag.

Det fremgår af Øresundsbroens hjemmeside natten til lørdag.

Fredag klokken 17.36 blev broen lukket for både bil- og togtrafik på grund af stormen Otto, der fredag har været over Danmark.

Togtrafikken kan også genoptages tidligt lørdag morgen. På Skånetrafikens hjemmeside lyder det, at det første tog fra Malmø mod Københavns Lufthavn afgår klokken 03.33.

Det første tog fra Københavns Lufthavn mod Malmø afgår klokken 04.02.

Lørdag morgen har vinden lagt sig tilpas meget til, at Vejdirektoratet ikke længere har nogle bekymringer ved at slippe vindfølsomme køretøjer over Øresundsbroen.

På Storebæltsbroen blev det fredag aften klokken 20.32 forbudt for vindfølsomme køretøjer at køre over.

Kort før klokken fem lørdag morgen lyder det dog fra Sund & Bælt på Twitter, at vindfølsomme køretøjer igen kan passere broen.

Det er både store og små køretøjer, der kan være vindfølsomme. På Sund & Bælts hjemmeside beskrives vindfølsomme køretøjer blandt andet som trailere, campingvogne og tomme eller lette lastbiltrailere.

Også på både Vejlefjordbroen og Farøbroen blev kørsel med vindfølsomme køretøjer frarådet på grund af den voldsomme vind.

Lørdag morgen er det dog igen forsvarligt at køre over begge broer i vindfølsomme køretøjer.

Stormen Otto gik fredag eftermiddag i land på Danmarks vestkyst. Der blev der målt en middelvind på 24,6 meter i sekundet i Thyborøn.

I Jylland blev der målt vindstød af orkanstyrke med 38 meter i sekundet.

Omkring klokken 03 natten til lørdag skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), at et varsel om vindstød af stormstyrke ophører.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Svulster og skandaler trives i tavshed
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: