Transkønnede Rasmus forsøgte selvmord: - Puberteten var det værste

Rasmus Berg Jacobsen er transkønnet og begyndte først hormonbehandling som voksen. Han mener, at stophormoner til børn kan være en god idé, så de slipper for at skulle gå gennem puberteten

Bør børn helt ned til 11-årsalderen kunne tage hormoner, som stopper puberteten? 'Ja', mener 31-årige transkønnede Rasmus Berg Jacobsen. Foto: Aleksander Klug
Bør børn helt ned til 11-årsalderen kunne tage hormoner, som stopper puberteten? 'Ja', mener 31-årige transkønnede Rasmus Berg Jacobsen. Foto: Aleksander Klug

Mandag sender DR dokumentarfilmen 'Jeg vil ikke være pige, mor' om 11-årige transkønnede Kim. Han er den yngste nogensinde i Danmark, som er i gang med en hormonbehandling, der skal standse kroppens udvikling som pige.

Med filmen er debatten om, hvor tidligt transkønnede børn bør kunne få hormonbehandling, blusset op på ny.

For hvor gammel skal man være for at vide, at man er transkønnet? 

Behandling til transkønnede børn og unge

I 2016 åbnede Sundhedsstyrelsen i Danmark op for at tilbyde hormonbehandling til transkønnede børn og unge. De seneste fem år er næsten 500 børn og unge blevet henvist fra lægen med en formodning om, at de er transkønnede.

Udredning og behandling til transkønnede børn og unge har længe været lovlig i en række andre lande. Eksempelvis Holland, hvor det har været muligt siden 1987.

I 2017 fjernede Sundhedsstyrelsen transkønnethed fra listen over psykiske sygdomme.

Levede som to personer
Rasmus Berg Jacobsen er 31 år og transkønnet. Selv begyndte han først at tage hormoner, da han var 26. Netop derfor mener han, at det er en god idé, at transkønnede børn kan få hormoner, der stopper puberteten, i en tidlig alder.

- Det gør, at transkønnede børn og unge kan slippe for den her forfærdelige pubertet, som de slet ikke kan identificere sig med, siger Rasmus Berg Jacobsen til Ekstra Bladet.

Puberteten var med egne ord det værste, han nogensinde har prøvet.

- Jeg gik i pigetøj, havde langt hår og blev konfirmeret i en kjole. Men så snart jeg trådte ind ad døren derhjemme, flåede jeg tøjet af og tog mit almindelige tøj på. Jeg levede som to forskellige personer, siger han.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Sådan så Rasmus Berg Jacobsen ud et par måneder efter, han begyndte på hormoner. Han har ikke nogen billeder fra tiden som kvinde. Privatfoto
Sådan så Rasmus Berg Jacobsen ud et par måneder efter, han begyndte på hormoner. Han har ikke nogen billeder fra tiden som kvinde. Privatfoto

Høj selvmordsrate
Ifølge en undersøgelse fra oktober har omkring hver fjerde transperson forsøgt at tage sit eget liv. Rasmus Berg Jacobsen er en del af statistikken.

- Jeg var ikke et deprimeret barn. Det var først, da jeg blev teenager, og min krop begyndte at udvikle sig, at det blev et problem, fortæller han.

- Første gang, jeg forsøgte at begå selvmord, var jeg omkring 15-16 år gammel. Og siden da skete det regelmæssigt, at jeg forsøgte at tage mit eget liv.

- Da jeg var omkring 19 år gammel, startede jeg i psykiatrisk behandling og gik der i fem år. Jeg var splittet indeni og kunne slet ikke finde ud af, hvem jeg var.

- Tror du, at du ville have forsøgt at begå selvmord, hvis du var startet på hormoner tidligere?

- Nej. Så er jeg næsten sikker på, jeg ikke havde forsøgt det, siger Rasmus Berg Jacobsen.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Med hormonerne begyndte Rasmus Berg Jacobsen at få skæg. Privatfoto
Med hormonerne begyndte Rasmus Berg Jacobsen at få skæg. Privatfoto

Et velfungerende menneske
For Rasmus Berg Jacobsen har hormonerne gjort en stor forskel.

- I dag er jeg glad. Jeg render ikke rundt i en konstant depression, og jeg har fået overskud til at kunne tage en uddannelse og at have et arbejde. Jeg er jo nok egentlig blevet et helt almindeligt, velfungerende menneske.

- Ville du ønske, du var startet på hormoner tidligere?

- Ja. Hvis jeg havde haft modet og muligheden til at starte tidligere, havde jeg gjort det, siger han. 

Behandlingens forløb

Før transkønnede børn og unge kan godkendes til hormonbehandling, skal de igennem et længere forløb.

1
Barnet/den unge henvises fra egen læge til Rigshospitalet i København.
 

2
Barnet/den unge skal, ofte sammen med sineforældre, igennem en række samtaler med psykologer, børnepsykiatere og børnelæger ved Rigshospital og  Bispebjerg Hospital.

 

Udredningen består blandt andet af psykologiske stests, udfyldelse af spørgeskemaer og undersøgelse af, om barnet lider af både fysiske og psykiske lidelser .
 

3
Lægerne og psykologerne på sagen afholder et fælles møde om det enkelte barn.

 

4
Hvis barnet/den unge, vedkommendes forældre, læger og psykologer i samråd vurderer, at man vil tilbyde hormonbehandling vil barnet opstarte dette på Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet.

 

5
Transkønnede børn, der vælger behandling, kan behandles med et stophormon, der standser puberteten, når de er i tidlig pubertet, som typisk er i 11-12-års alderen. Senere, og typisk når de transkønnede børn bliver omkring 15 år, begynder behandlingens anden fase, hvor man giver kønshormoner. Disse igangsætter udviklingen fra pige til dreng eller omvendt.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/Psykiatriske-centre/Psykiatrisk-Center-Koebenhavn/Undersoegelse-og-behandling/Documents/Transk%C3%B8nnethed_b%C3%B8rn_unge.pdf

Rasmus Berg Jacobsen mener, at man undervurderer børn, når man stiller spørgsmål ved, om de er i stand til at tage beslutninger om deres køn i en tidlig alder.

- Børn har som regel en mening om deres eget liv. Jeg synes, man underminerer børns medbestemmelse i deres eget liv, siger han.

- Som barn ved man godt, hvis man er transkønnet.

Sådan ser Rasmus Berg Jacobsen ud i dag, fem år efter han begyndte at tage hormoner. Privatfoto
Sådan ser Rasmus Berg Jacobsen ud i dag, fem år efter han begyndte at tage hormoner. Privatfoto

Har du selvmords-tanker

Du kan kontakte Livsliniens anonyme selvmordsforebyggende rådgivning på:

Telefon: 70 201 201 hver dag kl. 11.00-04.00.

Chat: mandag og torsdag kl. 17.00-21.00 og lørdag kl. 13.00-17.00 via www.livslinien.dk

Netrådgivning: Hver dag via www.livslinien.dk

Livsliniens 220 frivillige rådgivere besvarer hvert år mere end 16.000 henvendelser fra personer med selvmordstanker eller i anden alvorlig livskrise.

Har du akutte selvmordstanker, skal du kontakte Livslinien, din regionale psykiatriske skadestue, egen læge, lægevagten (i Region Hovedstaden 1813) eller 112.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere