Transport af nyhedsdirektør har kostet DR en million

DR's nyhedsdirektør har rejst for en million kroner over de sidste tre år. Det skriver Jyllands-Posten

Ulrik Haagerups transportordning har været kendt længe, men Jyllands-Postens aktindsigt giver yderligere detaljer om den. Foto: Polfoto/Mik Eskestad
Ulrik Haagerups transportordning har været kendt længe, men Jyllands-Postens aktindsigt giver yderligere detaljer om den. Foto: Polfoto/Mik Eskestad

DR's nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, bor i Ry i Jylland, men arbejder i København. Transporten er dækket af DR, og det har kostet mediet en million kroner over de seneste tre år.

Det skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans, der har fået aktindsigt i DR's udgifter til transport af Ulrik Haagerup.

- Det er ikke en fornuftig anvendelse af offentlige midler, da det normalt i den offentlige sektor i forhold til faste job er institutionen uvedkommende, hvor vedkommende bor, skriver arbejdsmarkedsforsker ved RUC Bent Greve til Finans om udgifterne.

Ifølge Finans' oplysninger har det samlet kostet DR 986.343 kroner at transportere Ulrik Haagerup til og fra arbejde i 2014, 2015 og 2016.

Samfund DR-direktør flyver på arbejde - du betaler

Samfund - 1. dec. 2014 - kl. 14:54 DR's topchef: Ok at flyve på arbejde

Se også: Licensbetalt efteruddannelse til 1,2 mio

Se også: DR-folk på Roskilde: Du må godt vide hvor mange - men ikke hvor meget de drikker

Flybilletter har stået i 752.603 kroner, taxa-ture i 111.347 kroner, og hotelophold har kostet 66.677 kroner. Dertil kommer togture, parkering og kørsel.

Ulrik Haagerup har været ansat i DR siden 2007, og dækningen af transport er en del af hans lønaftale.

- Nyhedsdirektørens transport til og fra DR er en del af en samlet aftale, som blev indgået med den daværende ledelse og bestyrelse for ti år siden. Her valgte man en aftale, hvor man dækkede transportudgifterne for at kunne rekruttere den rigtige kandidat til stillingen.

- Jeg har ingen bemærkninger til den daværende bestyrelses vurdering, skriver bestyrelsesformand i DR Michael Christiansen i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Politisk er der i øjeblikket stor fokus på DR's økonomi, da flere partier ønsker at skære i udgifterne til mediet.

En række sager har den seneste tid ramt DR. Ikke bare er der fokus på udgifterne til Ulrik Haagerups transport, der har også været fokus på faktum, at DR betalte udgifterne til transport af en USA-korrespondents kones hest.

81 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere