Transseksuel kvinde uden ben har fundet kærligheden: - Vores sexliv er fantastisk

27-årige Piyah Martell er lykkelig over endelig at have fået en kæreste

Piyah Martell og hendes kæreste Andrew er lykkelige for,a t de har fundet hinanden. Foto: Elie Khadra / Barcroft Images
Piyah Martell og hendes kæreste Andrew er lykkelige for,a t de har fundet hinanden. Foto: Elie Khadra / Barcroft Images

I årevis har Piyah Martell kæmpet for at finde kærligheden. Men så lykkedes det endelig.

Det fortæller den 27-årige kvinde fra Sacramento i Californien i et tv-indslag med Barcroft TV.

Piyah Martell er født med den sjældne lidelse sacral aenesis, som påvirker de nederste ryghvirvler.

I hendes tilfælde betyder det, at hendes rygsøjle og ben ikke udviklede sig helt, mens hun lå i sin mors mave. Derfor går hendes krop kun til lige omkring hoften.

Se også: Har aldrig følt sig menneskelig - nu lever han som hund

For at komme rundt har hun derfor lært sig selv at gå på hænderne. Nogle gange kører hun også på et skateboard.

Far kaldte mig Pedro
Piyah Martell blev født som en dreng ved navn Pedro. Men som 15-årig meddelte hun sin far, at hun nu ville begynde at klæde sig som en pige. 

- Min far var ikke særlig glad for min beslutning. Det tog ham flere år at lære at kalde mig ved mit navn - han kaldte mig længe ved mit gamle navn, fortæller Piyah Martell.

Gennem skoletiden blev hun i mange år mobbet, fordi hun var anderledes. Folk kunne for eksempel finde på at kalde hende 'amputeret'.

Piyah Martell var kun syv år gammel, da hun mistede sin mor. Men ind til sin død gjorde moderen meget ud af at behandle Piyah Martell, som dengang stadig hed Pedro, på samme måde som hendes to år ældre bror, Angelo.

Se også: Vampyr-par lever i polyamorøst forhold: Drikker blod fra donor-kæreste

Hun giver derfor sin mor æren for, at hun i dag føler sig stærk og målrettet og sagtens kan finde ud af at ignorere de mange mennesker, der stadig kan finde på at være ondskabsfulde og kalde hende navne.

Pladask for Andrew
I mange år oplevede den 27-årige transseksuelle kvinde, at det har været svært at finde en kæreste, som kunne acceptere hende for den, hun er.

Vis dette opslag på Instagram

#caudal regression syndrome

Et opslag delt af Official Piyah Martell (@piyah.martell) den

Men for seks år siden kom Andrew ind i hendes liv.

- Mit første indtryk af ham var - 'hvad er det, jeg har rodet mig ud i', griner Piyah Martell.

Hun fortæller, at det var Andrews charme, der gjorde, at hun alligevel faldt helt pladask for ham.

- Ligesom ethvert andet par, så skændes og mundhugges vi. Men vi ender altid sammen og får det til at fungere. Sådan er det med forhold - vi kommunikerer, siger hun til Barcroft TV.

Efter at være kommet ind i Piyah Martells liv, oplever Andrew også dagligt de fordomme, der følger med at være anderledes. Men det rører ham slet ikke, fortæller ham.

- Jeg syntes, at hun var en meget smuk pige. Hun er sød. Hun er rar, og hun er bare helt vidunderlig. Hun gør hver dag lysere, fortæller den forelskede mand.

Se også: 47-årig blev forelsket i vens 16-årige datter: Nu har de to børn

På trods af Piyah Martells medfødte defekt, har parret ingen som helst problemer med den fysiske del af forholdet, fortæller de samstemmende.

- Det er ikke en udfordring. Piyah og jeg har et fantastisk sexliv. Jeg ser livet som noget vidunderligt, siger Andrew til Barcroft TV.

Piyah Martell håber, at hun i fremtiden kan få en kønsskifte-operation, så hendes forvandling fra mand til kvinde bliver fuldført.

Indtil for tre år siden var den 27-årige kvinde lidt af en kendis på Youtube, hvor hun regelmæssigt lagde hjemmelavede musikvideoer ud til sange af stjerner som Mariah Carey og Beyonce.

Mød også 31-årige Kyle, der tænder på ældre kvinder - Hans ene kæreste er 60 år ældre:

 

78 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere