Transseksuelle kvinder mister evnen til at multitaske

Ved at kigge på kvinder, som er i gang med at blive til mænd, kan forskere nu koble kønnet sammen med evnen til at gøre flere ting på én gang

Forskere har fundet en kobling mellem køn og evnen til at multitaske ved at undersøge 18 kvinde-til-mand-transseksuelle. (Foto: Alix Minde / Altopress)
Forskere har fundet en kobling mellem køn og evnen til at multitaske ved at undersøge 18 kvinde-til-mand-transseksuelle. (Foto: Alix Minde / Altopress)

Det er en velkendt, omend til stadighed stærkt debateret, teori, at kvinder i langt højere grad end det modsatte køn er i stand til at foretage sig flere ting på én gang.

Evnen har fået det populære navn ’multitasking’, og nu er der noget, der tyder på, at det faktisk kommer meget an på, hvilket køn, man har, om man besidder den.

Det viser ny forskning ifølge Daily Mail. Avisen beskriver, hvordan et hold forskere fra det østrigske University of Vienna har fundet ud af, at kvinder, som har skiftet køn til mænd, har mistet evnen til at have flere bolde i luften på én gang.

Det har de gjort ved at nærstudere hjernerne på 18 kvinde-til-mand-transseksuelle både før og efter fire ugers testosteron-behandling.

Resultaterne viste, at evner, som typisk tilskrives kvinder, som for eksempel sproglige evner og multitasking, forringedes efter hormonbehandling, mens andre evner blev bedre.

Verden på vrangen - 29. jun. 2015 - kl. 09:10 Mænd KAN multi-taske: Klarer kørsel og påklædning i ét

Det mandlige hormon reducerede niveauet af nerveceller i to områder af hjernen, som forbindes med evnen til at bearbejde sprog. Samtidig blev forbindelsen mellem de to områder også større.

- Det, vi ser, er en ægte, kvantitativ forskel i hjernestrukturen efter langvarig eksponering for testosteron, siger researcher Rupert Lanzenberger fra University of Vienna. Han forklarer, at det ikke ville have været muligt at nå frem til det resultat uden at bruge transseksuelle til undersøgelsen.

- I mere generelle vendinger antyder disse resutalter, at den egentlige forskel mellem mænds og kvinders hjerner i høj grad skyldes effekten af cirkulerende kønshormoner, siger Rupert Lanzenberger, der dermed også mener, at det beviser, at den hormonelle indflydelse på hjernen ikke kun foregår i de tidlige år, men fortsætter i den voksne alder.

10 kommentarer
Vis kommentarer