Traume-flygtninge bliver sendt i arbejde

Forskere slår alarm: Farlig flygtninge-bombe flyver under radaren efter ændring af praksis i kommunerne

Du kan se den første del af mini-dokumentaren her. Anden del kommer ud på søndag. Videoreportage: Gorilla Media

CHAT MED ÖZLEM OG POUL: Læs eller genlæs læsernes chat om jobcentrene med Özlem Cekic og Poul Madsen her

Kommunerne skal som udgangspunkt erklære nytilkomne flygtninge jobparate.

Det besluttede den tidligere regering i en trepartsaftale i 2016, og det har resulteret i, at knap 70 procent af alle flygtninge i dag bliver erklæret jobparate mod spinkle tre procent i 2015.

- Jeg hører jo mange gange, mange forskellige folk sige det med, at mange flere nu er visiteret jobparate – det kommer næsten til at lyde som om, vi har løst beskæftigelsesproblemet, og det passer jo ikke, lyder det fra Mette Blauenfeldt, leder af Center for Udsatte Flygtninge.

- Vi har ikke løst noget som helst ved at flytte folk fra en kasse til en anden kasse. Det er de samme mennesker, det er de samme udfordringer, de har, og det kræver den samme håndholdte, målrettede indsats at få dem i arbejde.

Den politiske beslutning betyder også, at traumatiserede mennesker risikerer at blive sendt i arbejde eller aktivering, de ikke er parat til.

NyDanmark - 11. dec. 2019 - kl. 12:04 Mini-dokumentar: Her går det helt galt på jobcentret

Velkommen til Ekstra Bladet Special

Ekstra Bladet Special er et kvalitetsstempel. Det er et nyt varemærke for vores allerbedste og mest grundige journalistik. Jeg synes, du skal læse med.

I denne Special-serie sætter vi fokus på, hvordan nydanskere fortsat kæmper for at få en plads på arbejdsmarkedet - og på hvad vi får for de 13 milliarder kroner, der hvert år bruges på jobcentrene for at skaffe alle danskere et arbejde.

Poul Madsen, ansvarshavende chefredaktør

Chefredaktør Poul Madsen og brobyggeren Özlem Cekic har de seneste måneder undersøgt, hvorfor indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande fortsat ligger lavt i beskæftigelsesstatistikken. Det er der nu kommet en minidokumentar ud af. Foto: Tariq Mikkel Khan NyDanmark - 11. dec. 2019 - kl. 07:05 Jobcentre koster 13 milliarder - men ingen kender effekten

Spørg ministeren

Ekstra Bladet har bedt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard om at stille op til et interview om jobcentrene og den effekt, de har. Men hvad ville du spørge ministeren om, hvis du fik muligheden?

Send dit spørgsmål til heine@eb.dk - og fortæl gerne, hvorfor netop dette spørgsmål er vigtigt for dig at få svar på.

Vanskeligt med traumer
I Ekstra Bladets projekt ’Job-gakgak i NyDanmark’ forsøger chefredaktør Poul Madsen og brobygger Özlem Cekic at hjælpe en flytning i arbejde. Han er erklæret jobparat af kommunen, men da det faktisk lykkes Ekstra Bladet at skaffe ham et arbejde, viser det sig, at han er for syg.

- Det, at man nu erklærer langt flere jobparate, kan sagtens betyde, at flygtninge bliver pålagt indsatser, som de ikke er klar til, og som i værste fald kan forværre deres tilstand, siger Jakob Arent, der er forskningsleder med speciale i indvandring i Rockwool Fonden.

- De bliver pålagt at deltage i nogle virksomhedspraktikker og møde op på arbejdspladser, og hvis de har PTSD er det ikke sikkert, at de kan magte det.

- Nogle kan, men det er også velkendt, at det kan være vanskeligt at fungere på en arbejdsplads, når man har traumer, siger Jakob Arent.

Forskellen ligger i, at der stilles særlige krav, hvis man er erklæret ’jobparat’, hvorimod man som ’aktivitetsparat’ modtager særlige tilbud og rettigheder, der kan være gavnligt for flygtninge med traumer i bagagen.

'Politikerne har i årevis lappet på et system, der ikke fungerer,' skriver Özlem Cekic om jobcentrene. Foto: POLFOTO Özlem Cekic - 11. dec. 2019 - kl. 10:21 13 mia. kr. for det rene job-gak-gak

Poul Madsen og Özlem Cekiq opdagede i projektet 'Job-gakgak i NyDanmark', hvor svært det kan være at få en traumatiseret flygtning sluset ind på arbejdsmarkdet. De skaffede en flytning et arbejde, men han sagde op allerede efter tre timer. Foto: Tariq Mikkel Khan
Poul Madsen og Özlem Cekiq opdagede i projektet 'Job-gakgak i NyDanmark', hvor svært det kan være at få en traumatiseret flygtning sluset ind på arbejdsmarkdet. De skaffede en flytning et arbejde, men han sagde op allerede efter tre timer. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Særlige forløb
Alle forskere, Ekstra Bladet har talt med, anerkender, at det kan være gavnligt at møde nytilkomne som en ressource og som en arbejdskraft. Marie Høgh Thøgersen, der er psykolog og Ph.d i menneskerettighedsorganisationen Dansk Institut Mod Tortur, understreger vigtigheden i, at flygtninge hurtigt får et arbejde.

- Selv de hårdest ramte torturoverlevere siger, at de vil i arbejde, siger hun.

Psykologen mener dog, at kommunerne mangler viden om de traumer, flygtninge har med i bagagen. Hun fastslår, at der er behov for særlige forløb, der støtter traumeramte i overgangen fra behandling til job.

- Vi ser desværre ofte sager, hvor traumeramte er blevet sluset ud på arbejdsmarkedet uden tilstrækkelig behandling eller nødvendig støtte.

- De risikerer dermed at få tilbagefald eller blive slået tilbage til start. Det er synd for den enkelte, og dyrt for samfundet, siger Marie Høgh Thøgersen.

Mads Fuglede fra Venstre mener, at det er kommunernes skyld, når traumatiserende flygtninge erklæres 'jobparate' uden at være det. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Mads Fuglede fra Venstre mener, at det er kommunernes skyld, når traumatiserende flygtninge erklæres 'jobparate' uden at være det. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
 

Venstre: Kommunerne svigter

Det var Lars Løkkes (V) regering, der fik forhandlet den aftale på plads, som i dag betyder, at langt flere nytilkomne flygtninge erklæres jobparate.

Mads Fuglede, der er partiets udlændinge- og integrationsordfører har forholdt sig til eksperternes kritik.

- Jeg er ikke i tvivl om, at der er traumatiserede flygtninge, som erklæres jobparate, selvom de reelt ikke er jobparate. Men vi hører også fra eksperter, at det er godt at stille krav til flygtninge, selvom de har traumer – så længe de samtidig hjælpes for deres traumer. Jeg har derfor svært ved at følge kritikken, siger han.

- En ny rapport viser, at kommunerne ofte ikke overholder fristerne, når det kommer til at sende denne gruppe borgere ud i aktivering. Kan det være fordi, de er erklæret jobparate uden reelt at være klar til at deltage i den slags virksomhedsrettede indsatser?

- Nej, det tror jeg ikke.

- Jeg tror, kommunerne svigter os på det her område, når de ikke sender folk i aktivering. Der er en række tilbud, hvor man kan aktivere borgerne på en skånsom måde, så når kommunerne ikke benytter dem, er det et svigt.

- Hvad mener du med, at kommunerne svigter?

- Der er en række tilbud i landet, som kommunerne kan benytte. For eksempel har vi en rehabiliteringsklinik og et traumecenter, som er nogen af de bedste i verden på det her område, og vi har aktivitetshuse, som er dygtige til at få folk i arbejde. Jeg besøgte Huset Venture i Ballerup den anden dag, og der har de en succesrate på over 80 procent. Men det kræver, at kommunen sætter ressourcer af og prioriterer området. Det er helt sikkert ikke løsningen bare at lade stå til, som nogle kommuner gør.

- Er kommunerne klædt ordentlig på til denne gruppe borgere?

- Ikke altid. Og det er et kæmpe problem, at disse mennesker møder mennesker på jobcenteret, som slet ikke er klædt på til at håndtere traumer, men vi har faktisk viden og erfaring i landet, som de enkelte kommuner kan trække på, hvis de vil.

- Er kommunerne gode nok til at trække på det?

- Nej. De trækker netop på det i alt for ringe grad, og det betyder, at vi ser forløb, der ikke er tilfredsstillende.

Fortæl din historie

Har du været i kontakt med et jobcenter eller arbejder der? Så vil Ekstra Bladet gerne høre din historie.

Hvilke sager fra jobcentrene burde Ekstra Bladet kaste sig over - og hvad er ret og vrang i debatten om de 13 milliarder kroner, der årligt bruges på at skaffe ledige i arbejde?

Del dine tanker og din viden i en mail til heine@eb.dk - diskretion gives, hvis dette ønskes.

232 kommentarer
Vis kommentarer