Tre-årige Oliver har en perle for hver kræftbehandling han har været i

Han har nok til en hel del smykker efterhånden

1500 farvede perler repræsenterer for 3-årige Oliver 1500 medicinske indgreb indenfor det seneste år. (Foto: SWNS)
1500 farvede perler repræsenterer for 3-årige Oliver 1500 medicinske indgreb indenfor det seneste år. (Foto: SWNS)

Da lille Oliver Chapman fra Lincolnshire i England var blot 20 måneder gammel, blev han diagnosticeret med en sjælden kræftlignende sygdom, Langerhans cellehystiocytose, efter at læger havde fundet huller i hans kranium.

Siden februar 2014 har den nu tre år gamle dreng været igennem et hav af kemobehandlinger, operationer og andre former for indgreb. Det skriver britiske Metro.

Oliver elsker sine perler, som ifølge hans mor er en god souvenir. (Foto: SWNS)
Oliver elsker sine perler, som ifølge hans mor er en god souvenir. (Foto: SWNS)
 

Lige siden sin første behandling har Oliver Chapman samlet på små farvede perler – én for hver gang, han har været i behandling. Nu er han oppe på 1500 perler, som han har sat på en lang snor, og opbevarer i en taske.

Perlerne får han foræret af en specialist, som hjælper ham med at håndtere de smerter og den angst, der følger med de voldsomme indgreb.

1500 perler i 17 forskellige farver. Hver farve symboliserer en af de forskellige behandlingsformer, den 3-årige dreng konstant er igennem. (Foto: SWNS)
1500 perler i 17 forskellige farver. Hver farve symboliserer en af de forskellige behandlingsformer, den 3-årige dreng konstant er igennem. (Foto: SWNS)
 

- Jeg er nødt til at holde regnskab med de indgreb, han får, og når han så er på hospitalet, viser jeg det til specialisten, som giver os perlerne, siger Oliver Chapmans 33-årige mor, Danielle Harper.

- Oliver elsker dem. Han elsker dem virkelig. De er en fantastisk souvenir.

Oliver Chapman med sin mor Danielle Harper. Det er hende, der fører regnskab med sin søns utallige ture på hospitalet, så de kan blive indløst i perlevaluta. (Foto: SWNS)
Oliver Chapman med sin mor Danielle Harper. Det er hende, der fører regnskab med sin søns utallige ture på hospitalet, så de kan blive indløst i perlevaluta. (Foto: SWNS)
 

De forskellige former for behandlinger, som den tre-årige dreng konstant skal igennem – herunder kemo, indsprøjtninger, biopsier, operationer og fysioterapi – har hver en perlefarve. Oliver har 17 forskellige farver på sin efterhånden meget lange perlekæde.

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere