Tre bedstemødre isolerer sig sammen: 'Vi har masser af hvidvin'

For Doreen Burns, Carol Spark og Dotty Robinson bliver coronakrisen fyldt med netflix, vin og gode veninder

De kommer ikke til at kede sig. Foto: Shutterstock
De kommer ikke til at kede sig. Foto: Shutterstock

En trio af bedsteveninder fra Storbritannien har besluttet, at de vil stå sammen under coronavirussen ved at gå i isolation sammen.

Det gør de sammen med en masse vin og netflix.

De tre ældre kvinder, Doreen Burns, Caol Spark og Dotty Robinson, udtalte sig til BBC om deres situation.

 

Doreen Burns har valgt at være den officielle talskvinde for holdet udtalte til værten Jayne McCubbin i en videochat, at de allerede havde været isoleret hver for sig i en uge for at være sikre på, at de var friske nok til at flytte sammen i et enkelt hus.

- Vi er hos Carol lige nu. Dotty har en dejlig have, hvilket er skønt til at træne, fortalte Doreen.

- Det har min altså også, brød Carol ind.

 

De tre veninder indrømmede, at selvom de er rigtig glade for at være sammen, så kan de også sagtens få brug for noget tid hver for sig.

- Jeg har et lille rum, hvor en af os kan være, hvis det bliver for meget. Vi har også Netflix, så vi kan se 'The Crown'', lød det i interviewet.

Ud over underholdningen i tv'et har damerne også tænkt på det vigtigste.

- Vi har en masse vin!

I klippet kan man se de tre kvinder skåle i et glas hvidvin, inden interviewet slutter.

10 kommentarer
Vis kommentarer