Tre børn dræbt af spritbilist: Se morens rørende gestus

En mor har for nylig lagt 'madkasser' på børnenes gravsten for at markere, at det er fire år siden, at de blev dræbt i en voldsom trafikulykke

Jennifer har lagt fire 'madkasser' på gravstenen for sine tre døde børn fire år efter, at de blev kørt ihjel af en spritbilist. (Foto: Privatfoto/Facebook)
Jennifer har lagt fire 'madkasser' på gravstenen for sine tre døde børn fire år efter, at de blev kørt ihjel af en spritbilist. (Foto: Privatfoto/Facebook)

En sørgende mor fra byen Bampton i Canada har for nylig delt et billede på Facebook af gravstenen for sin tre små børn, der for fire år siden blev dræbt af en spirituspåvirket bilist i forbindelse med en voldsom trafikulykke. På den skæbnesvangre dag mistede hendes egen far, børnenes morfar, også livet.

På gravstenen har Jennifer Neville-Lake med en rørende gestus placeret tre 'madkasser' for at markere, at hun i denne måned for fire år siden pludselig mistede sine tre elskede børn. Jennifer ønsker også samtidigt at gøre opmærksom på, hvor alvorligt det er at køre i spirituspåvirket tilstand.

Det skriver det store amerikanske morgen-tv-program 'Good Morning America'.

Herunder kan du på Facebook se det sidste familiebillede af den canadiske familie, før deres tre børn blev dræbt.

Jennifers tre børn, Daniel på ni år, Harry på fem år og lille Milly på to år mistede livet, da de var på vej hjem i bil til deres forældre efter at have besøgt deres morfar og mormor i en weekend. Men katastrofen indtraf, da en spirituspåvirket mand pludselig kørte frontalt ind i deres bil. Det var kun børnenes mormor, der overlevede ulykken.

'Det her var deres 'madkasser' til skoleåret 2015. Drengene tog deres 'madkasser' med i skole, og lille Milly tog sin 'madkasse' med til musikundervisning, skrev Jennifer i sit opslag på Facebook.

Til det amerikanske tv-program 'Good Morning America' fortæller Jennifer Neville-Lake følgende:

'Dine valg bliver til gerninger, der har store konsekvenser... Jeg vil aldrig nogensinde komme til at se mine børn igen. Nyde dem. Fejre ting med dem. Græde med dem. Vokse sammen med dem. Og det skyldes udelukkende en anden voksen persons beslutning om, at han ville køre i spirituspåvirket tilstand'.

.

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere