Tre elever døde i skoleskyderi

Efter et skoleskyderi torsdag i Santa Clarita, USA er tre elever blevet dræbt

Bekymrede forældre ventede foran skolen, mens deres børn var fanget derinde. Video/redigering: Reuters/Signe Skov.

Tre elever er døde, efter en 16-årig dreng åbnede ild med en pistol på en high school i den californiske by Santa Clarita.

Politiet oplyser torsdag aften dansk tid, at seks elever blev ramt af skud. Den ene af dem var geringsmanden, skriver dpa.

Den formodede gerningsmand er 16 år og under behandling på et hospital i Los Angeles. Han var elev på skolen og beskrives som asiatisk af herkomst.

Ifølge politiet skød han sig gennem hovedet efter at have såret fem medstuderende. Hospitalet betegner hans tilstand som kritisk.

Tre af hans medstuderende døde senere af deres kvæstelser. Det skriver ABC News sent torsdag aften.

Det var en 16-årig pige og en 14-årig dreng. Den mistænkte selv fyldte torsdag 16 år.

Ingen ideologi
De øvrige sårede er to piger på 14 og 15 år og en 14-årig dreng.

- På dette tidspunkt har vi ingen antydning af et motiv eller en ideologi, siger en talsmand for forbundspolitiet, FBI.

Der blev under skyderiet anvendt en halvautomatisk pistol kaliber 0.45, oplyser politiet ifølge Reuters. Det er et meget kraftigt og dødeligt våben, som den 16-årige trak op af sin rygsæk.

En video, der er optaget på skolen, viser, hvordan fem elever bliver ramt af skud. Efterfølgende forsøger han at skyde sig selv.

Den 16-årige var klædt i sort, da han åbnede ild inde på Seagus High School.

3000 elever
Det er en stor skole med cirka 3000 elever. En high school er en slags gymnasium for 14- til 18-årige.

På tv-billeder kunne man se elever, der blev ført ud af skolen. Men også ambulancer, der kørte ofre væk.

Også andre skoler i nabolaget blev holdt lukket efter skyderiet.

Det er 85. gang i år, at der rapporteres om skyderi på en amerikansk skole, oplyser gruppen Everytown, der fører kampagne for en skrappere våbenlov i USA.

36 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere