Annonce:
Annonce:

Tre første patienter får erstatning i sag om fejlamputationer

Tre patienter har som de første fået erstatning for unødvendige amputationer, oplyser Patienterstatningen

Sagen begyndte at rulle, da en ekstern rapport i foråret viste, at op mod 47 amputationer om året i Region Midtjylland muligvis kunne være undgået. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sagen begyndte at rulle, da en ekstern rapport i foråret viste, at op mod 47 amputationer om året i Region Midtjylland muligvis kunne være undgået. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Er du en af dem, der har fået tilkendt erstatning efter at være blevet fejlamputeret? Eller er du pårørende til en af dem? Så send meget gerne en mail til cjd@eb.dk

De første fem sager, hvor patienter har søgt erstatning for fejlamputation i Region Midtjylland, er nu blevet afgjort af Patienterstatningen.

Tre ud af de fem patienter får tilkendt erstatning, mens Patienterstatningen har afvist to sager.

- På en meget trist baggrund er jeg tilfreds med, at vi har fået afgjort de første sager. Vi ved, at det er afgørende for patienterne og deres pårørende for at kunne komme videre i tilværelsen, siger direktør Karen-Inger Bast, Patienterstatningen.

Reagerede ikke på advarsel
Sagen begyndte at rulle, da en ekstern rapport i foråret landede på bordet hos Region Midtjylland.

Annonce:

Den pegede på, at op mod 47 patienter om året muligvis kunne have undgået eller fået udskudt deres amputation, hvis de på et tidligere tidspunkt i forløbet havde fået den nødvendige behandling.

Det kom frem, at regionen ikke havde reageret på en advarsel fra et tværfagligt specialeråd om, at antallet af amputationer i regionen lå højt.

Sagen kostede daværende regionsdirektør Ole Thomsen jobbet.

Anders Poulsen har fået begge ben amputeret, men det kunne formentlig være undgået.

Gennemgår patientjournaler
Regionen gik herefter i gang med at gennemgå flere end 1800 patientjournaler for patienter, der i perioden 2012 til 2022 kunne have været udsat for unødige amputationer.

Regionen oplyste i august, at man havde sendt breve ud til 150 benamputerede og vejledt dem om at søge erstatning.

Det er Patienterstatningen, der afgør, om amputationspatienten har krav på erstatning.

Annonce:

- Siger noget om niveauet
I de fem afgjorte sager har to af patienterne fået cirka 400.000 kroner i erstatning, og en patient har fået cirka 300.000 kroner i erstatning.

Beløbet dækker over godtgørelse for varigt mén samt svie og smerte.

De tre patienter får erstatning, fordi deres behandling af forskellige årsager blev forsinket.

- Vi har vurderet, at den erfarne specialist ville have givet en karkirurgisk behandling, der med overvejende sandsynlighed ville have betydet, at de havde beholdt deres ben, siger Karen-Inger Bast.

De første sager siger noget om, hvordan niveauet for erstatningen bliver.

- Beløbsmæssigt vil de fleste af de sager, der bliver anerkendt, ligge på det her niveau, siger Karen-Inger Bast.

Region Sjælland amputerer mest
Ekstra Bladet har tidligere fortalt om Anders Poulsen fra Region Midtjylland, som fik amputeret begge sine ben. Men det kunne være undgået med tidligere behandling, mener han.

Annonce:

I juni kunne Ekstra Bladet afsløre, at Region Sjælland faktisk er den region, der har flest amputationer pr. 100.000 indbyggere. Martin Luffe mener ikke, Region Sjælland gjorde nok for at undgå amputation af hans ben. Også Mikael Dahl var utilfreds med den behandling, han fik i regionen.

Region Sjælland er nu gået i gang med at gennemgå patientjournaler.

Samlet set har 159 personer på tværs af alle fem regioner søgt om erstatning på nuværende tidspunkt.

Det tager i gennemsnit ni måneder at behandle en sag, oplyser Patienterstatningen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Kritikken af Færøerne fremtræder som hykleri, der skal dække over eget fedtspil
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: