Tre gange så mange bookinger

Godt 37.000 borgere bestilte mandag tid til at blive vaccineret mod corona. Det er langt flere end dagen før

Mette Frederiksen opfordrede på pressemødet mandag aften i kraftige vendinger de resterende ikke-vaccinerede til at blive det.
Følg Samfund

Mandag bestilte langt flere danskere en tid til at få et stik i armen mod corona end dagen før.

På et døgn er antallet af bestillinger til at blive vaccineret således steget 3,5 gange.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Stigningen kommer efter et pressemøde om corona mandag i Statsministeriet.

På pressemødet opfordrede statsminister Mette Frederiksen (S) de borgere, som endnu ikke er vaccineret mod corona til at få første stik hurtigst muligt.

Mandag blev der foretaget 37.015 vaccinebookinger i hele landet. Søndag var antallet af bookinger 10.282.

De 37.015 vaccinebookinger tæller både første, andet og tredje stik.

- Tak til alle jer, der tager imod tilbuddet. Vi kan gøre det her, skriver sundhedsministeren på Twitter.

Også statsminister Mette Frederiksen bemærker på et kort pressemøde på Christiansborg, at det er positivt, at flere borgere har valgt at lade sig vaccinere.

- Jeg ved ikke, om vi kan overbevise alle dem, der endnu ikke er blevet vaccineret. Men jeg kan konstatere, at tallet siden i går er steget ganske betragteligt. Der er noget, der tyder på, at tilslutning til vacciner er steget de seneste timer, siger hun.

På mandagens pressemøde sagde Mette Frederiksen at stigningen i smitten skyldes en 'lille gruppe', der ikke spiller efter de regler, man bliver nødt til at følge under en epidemi.

- De bærer ansvaret for hele det danske samfund lige nu. Vi er et godt samfund, der har fået meget af det liv tilbage, som mange andre lande ikke har.

- Regeringen står side om side med de knap 90 procent, som gør, som man skal. Den sidste gruppe skal ikke ødelægge det for resten, sagde statsministeren på mandagens pressemøde.

I timerne efter mandagens pressemøde oplevede flere regioner en markant stigning i antallet af tilmeldinger til vaccination.

Blandt andet oplevede Region Sjælland en syvdobling i antallet af tilmeldte til første og andet stik.

I Region Syddanmark bookede 449 borgere en tid til første stik søndag. Mens 2084 borgere havde bestilt tid til første stik mandag.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers

SCORER

JACKPOT