Tre professorers bud: Her kan Mette åbne i næste uge

Ekstra Bladet har fået tre professorer til at give deres bud på steder, som efter deres vurdering har de bedste - men også dårligste - chancer for at lukke op lige efter 10. maj

Snart vil Mette Frederiksen indkalde til et nyt pressemøde, hvor hun vil redegøre for den anden fase af Danmarks  genåbning. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Snart vil Mette Frederiksen indkalde til et nyt pressemøde, hvor hun vil redegøre for den anden fase af Danmarks genåbning. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Hvordan kommer anden fase af genåbningen af Danmark til at foregå efter 10. maj?

Det spørgsmål stiller rigtig mange danskere sig formentlig for tiden, mens de venter på statsminister Mette Frederiksens udspil.

På den ene side skal det være sundhedsmæssigt forsvarligt, og på den anden side skal det også gavne dansk erhvervsliv.

Derfor har Ekstra Bladet bedt tre forskellige professorer vurdere, hvilke steder der har de bedste chancer for at åbne - og hvilke steder en genåbning vil være urealistisk.

Mens de er enige på flere områder, så er der også nogle steder, hvor de er langt fra hinanden.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Storcentre er en realistisk mulighed

Thomas Benfield mener, at man bliver nødt til at vælge, for 'man kan ikke åbne det hele'. Hvis man åbner et af de steder, hvor der er høj risiko for smitte, kan man således ikke åbne så meget mere end det. Men hvis man vælger et sted, hvor smitterisikoen er lav, så kan man åbne flere ting. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Thomas Benfield, professor og overlæge på infektionsmedicinsk afdeling ved Hvidovre Hospital:

Det sikre bud

Benfield føler sig overbevist om, at der vil blive åbnet for caféer på en eller anden måde.

- De næste mange måneder vil udendørsservering jo være oplagt, så der er mange gode muligheder for at åbne her.

De gode bud

- Jeg tænker også, at udendørssport og boldspil kan være en mulighed. Jeg ved godt, der har været meget snak om fodbold som kontaktsport, men det kunne godt være en mulighed, siger han.

Artiklen fortsætter under billledet ...

Thomas Benfield og de andre professorer vurderer, at der snart vil kunne spilles fodbold rundt om i landet. Foto: Christian Lykking
Thomas Benfield og de andre professorer vurderer, at der snart vil kunne spilles fodbold rundt om i landet. Foto: Christian Lykking

Han tror også, at der er gode chancer for, at museer bliver genåbnet.

- Der plejer heller ikke at være så mange, så måske skulle man åbne de kedeligste museer først, siger han med et smil og sammenligner dem med varehuse.

- Man kan selv lade være med at gå derind, hvis man synes, der er for mange til ens smag. Samtidig kan dem, som driver stedet, meget nemt styre, hvor mange der kommer ind.

Han nævner også storcentre som en realistisk mulighed.

- De burde også være nemme at styre, og så er det måske også på tide at overlade noget mere ansvar til borgerne.

De bliver IKKE åbnet

Han forventer ikke, at de store skoleklasser kommer tilbage før sommerferien. Det vil i hvert fald ikke give mening for ham.

- Skoleåret er jo ved at være gået. Så man skulle nok hellere fokusere på caféer og restauranter og sport.

Derudover peger han på natklubber.

- Der er simpelthen for tæt og for mange mennesker. Men det er jo heller ikke sjovt at gå på diskotek, hvis ikke der rigtig er nogen, siger han med et smil.

554 kommentarer
Vis kommentarer