Tre ud af fire danskere: Vi kan ikke lide romaerne

Danskere kan ikke lide romaer, hvis man skal tro en ny undersøgelse

- Jeg kan ikke lide romaer. Jeg synes ikke at de hører hjemme her, fortæller Kirsten Houkjær til Ekstra Bladet.

Og hun er ikke den eneste. Tre ud af fire danskere er negativt stemte over for romaer.

Det viser en ny undersøgelse, foretaget af YouGov. Heri har man spurgt indbyggere fra seks forskellige lande, herunder Sverige, Norge og altså Danmark, om deres indtryk af en række minoriteter.

I undersøgelsen bliver danskernes spurgt, om de har et overvejende positivt eller negativt indtryk af romaer. Her svarer 31 procent, at de er ret negative, mens 41 procent svarer, at de er meget negative. Totalt set har 72 procent en negativ opfattelse af den etniske minoritetsgruppe.

Se også: Khalil er skræmt når han går på gaden: Hver 5. er DF-racist

Vi kender dem ikke
Peter Bakker fra Aarhus Universitet har forsket i romaers sprog og identitet. Han mener, at danskernes mistillid til romaer skyldes deres uvidenhed om befolkningsgruppen:

- Mange danskere har ikke noget forhold til romaere. De kender dem ikke, og holder derfor en vis afstand fra dem, fortæller han.

Han mener også, at mange af de danskere, som har fordomme om romaer, får dem bekræftet, når de ser dem i gadebilledet:

- De har eksempelvis hørt, at romaer stjæler eller tigger. Når de så ser dem tigge på gaden, bliver deres billede af romaerne repræsentative, fortæller han.

Se også: Udlejer sagde 'Ingen sorte negere her': Her er naboernes flotte reaktion

Romaer i Danmark
Roma eller roma-folket betegner den gruppe af mennesker, der taler romani-sproget. De deler et etnisk, kulturelt og til dels sprogligt fællesskab, men har ikke et hjemland.

I Danmark er det forbudt at registrere mennesker efter etnicitet, og derfor findes der ingen sikre tal på antallet af romaer.

Regeringens skøn lyder på, at der er omkring 1.500 fastboende romaer i landet samt nogle hundrede, der opholder sig midlertidigt i Danmark som arbejdsmigranter.

Romaerne har i århundreder levet i Europa som mere eller mindre uønskede. De er blevet udsat for bl.a. folkemord og forfølgelser.

Se med ovenfor, da vi mødte romaer og danskere på gaden i København

29 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere