16. januar var en historisk dag, hvor de første danskere blev færdigvaccineret, fordi de modtog deres anden dosis coronavaccine inden for få uger.
De fem første danskere er nu færdigvaccineret mod corona
Det kan dog være, at et tredje stik bliver nødvendigt, hvis immuniteten mod coronavirussen skal vare ved.
Sådan skriver det norske medie nrk på baggrund af oplysninger fra den norske pendant til Sundhedsstyrelsen, Folkesundhedsinstituttet.
Sundhedsstyrelsen herhjemme følger ligeledes situationen, fortæller de til Ekstra Bladet om den mulige tredje vaccination.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Booster-vaccine kan blive nødvendig
Lige nu venter omkring 40.000 nordmænd på at modtage deres anden coronavaccine, helt ligesom mange danskere, og de skulle dermed være færdigvaccineret mod corona.
Det er dog ikke helt sikkert, at det andet stik også bliver det endelige.
- Det kan være sådan, at vi må give en slags 'booster-vaccine' efter nogle måneder. Men det ved vi jo ikke helt præcis endnu. Det er en situation, som vi er forberedte på. Vaccineproducenterne er ligeledes forberedte, fortæller Geir Bukholm, direktør for infektionsforebyggelse hos Folkesundhedsinstituttet i Norge, til NRK.
Sundhedsstyrelsen følger situationen
Ekstra Bladet har været i kontakt med den danske Sundhedsstyrelse for at få svar på, om og i hvilke situationer det kan blive aktuelt at give borgerne et tredje vaccine-stik for at booste varigheden af vaccinens beskyttelse mod covid-19.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at de på nuværende tidspunkt ikke har nogen 'specifik viden' om et eventuelt tredje stik.
'Vi vil løbende få mere viden om varigheden af immunitet efter vaccination mod COVID-19. Hvis immuniteten på et tidspunkt ses at aftage, vil sundhedsmyndighederne vurdere, om revaccination med en booster er aktuelt, skriver Lotte Bælum, presserådgiver for Sundhedsstyrelsen, til Ekstra Bladet i en mail.