Tredje vaccinestik fremrykkes

Personer fra 40 år og opefter kan få tredje vaccinestik mod covid-19 fire en halv måned efter det andet stik

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Følg Samfund

Det tredje vaccinestik bliver nu fremrykket endnu en gang. Fra mandag kan alle personer fra 40 år og opefter få det tredje stik mod covid-19 fire en halv måned efter det andet stik.

Det oplyser direktør for Sundhedsstyrelsen (SST), Søren Brostrøm, søndag.

Hidtil er det tredje stik, som skal booste effekten af coronavaccinen, blevet givet fem en halv måned efter det andet stik.

Helt præcist betyder fire en halv måned 140 kalenderdage eller 20 fulde uger fra det andet stik.

Søren Brostrøm begrunder fremrykningen med stigende smitte og den nye variant, Omikron, som spreder sig 'meget, meget hurtigt'.

Derudover siger han, at vi desværre må forvente, at den inden for få uger kan blive dominerende i Danmark og overtage fra Delta-varianten.

- Vi ved endnu ikke nok om den nye Omikron-variant heller ikke i forhold til, hvor syg man bliver af den, men det, vi kan se, det er, at den spreder sig hurtigt.

Ifølge 'eksperimentelle data' er der noget, der tyder på, at den immunitet, vaccinerede får, efter det andet stik ikke er 'helt tilstrækkelig,' når det kommer til at forebygge mod varianten, fortæller Brostrøm.

Imens er der til gengæld tegn på, at det tredje skulle give god beskyttelse mod alvorlig sygdom - også ved Omikron.

- Vi fremrykker det nu, fordi vi simpelthen har behov for mere immunitet i meget store dele af befolkningen i denne her vintersæson, siger direktøren.

Aldersgruppen stod først til at blive vaccineret i januar og februar.

Det primære mål med, at det fremrykkes nu, er, at give beskyttelse mod alvorlig sygdom, fortæller Brostrøm.

Årsagen til at fremrykningen gælder for 40 år og opefter, er, at det er her risikoen for alvorlige forløb med covid-19 stiger med alderen. Særligt fra 40-50-års alderen.

1,2 millioner af de 'allerældste' er vaccinerede. Godt 300.000 har booket tid og 500.000 er inviteret.

- I runde tal putter vi yderligere halvanden million invitationer ind nu her før nytår, siger han.

Direktøren appellerer også til tålmodighed. Der kan nemlig være lange ventetider og køer på vacciner.dk. Hvis der er meget lang kø, kan man forsøge igen lidt senere på dagen.

Man skal også forvente lange køer hos drop-in-stederne uden tidsbestilling ifølge Brostrøm.

For de 18-39-årige gælder det fortsat, at der går 165 kalender dage - fem måneder og to uger - efter det andet stik, fortæller Søren Brostrøm.

Nyheden om Sundhedsstyrelsens beslutning betød gav omgående stort pres på hjemmesiden vacciner.dk. På siden, hvor man kan booke tid til vaccination, var der omkring klokken 20 søndag aften godt 96.000 i kø.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag