Trillinger blev adskilt ved fødslen: Mødtes tilfældigt 19 år efter

De tre amerikanske trillinger blev uden deres egen viden adskilt i forbindelse med et videnskabeligt eksperiment i 1961

Sådan så trillingerne ud, da de i 1980 blev genforenet 19 år efter deres fødsel.
Sådan så trillingerne ud, da de i 1980 blev genforenet 19 år efter deres fødsel.

Det kunne være et helt vildt handlingsforløb i en spillefilm: Tre identiske trillinger bliver adskilt ved deres fødsel i 1961 og bortadopteret til tre forskellige forældrepar. De bliver opdraget i tre vidt forskellige familier og i tre vidt forskellige miljøer og vokser op uden at kende noget til hinanden. Men ved en ren tilfældighed støder de ind i hinanden 19 år efter.

Men det er altså ikke handlingsforløbet i en spillefilm, men tværtimod handlingsforløbet i den nye dokumentarfilm 'Three identical strangers', og historien har foregået i det virkelige liv. En af trillingerne medvirker dog ikke i filmen, fordi han er død. Men gennem de to andre trillinger samt deres nære venner og familiemedlemmer fortælles historien i den kritikerroste dokumentarfilm, der for nylig havde premiere ved Sundance Filmfestival i USA.

Da de tre trillinger David Kellman, Eddy Galland og Bobby Shafran ved et tilfælde i 1980 blev genforenet 19 år efter deres fødsel, blev de fra den ene dag til den anden berømte i hele USA. Deres utrolige historie fascinerede hele USA, og trillingerne blev straks medie-stjerner og åbnede deres egen restaurant på Manhattan.

Da trillingerne mødte hinanden i New York var det næsten som om de aldrig havde været adskilt. Brødrene fortalte, at de straks følte et dybt tilhørsforhold til hinanden. Men gradvist blev det også tydeligt for dem, at de var vokset op i tre vidt forskellige familier.

Deres genforening satte også hurtigt gang i en kæde af begivenheder, der afslørede en dyster og utrolig hemmelighed.

Det skriver flere medier heriblandt New York Post og filmbladet Deadline.

Det blev nemlig afsløret, at trillingerne havde været ufrivillige deltagere i et sygeligt videnskabeligt eksperiment, som New York Post udtrykker det.

(artiklen fortsætter under billedet)

To af de overlevende trillinger står her sammen med filminstruktøren Tim Wardle i midten i forbindelse med Sundance Filmfestival. Yderst til venstre i billedet David Kellman og til højre Robert Shafran. (Foto: AP)
To af de overlevende trillinger står her sammen med filminstruktøren Tim Wardle i midten i forbindelse med Sundance Filmfestival. Yderst til venstre i billedet David Kellman og til højre Robert Shafran. (Foto: AP)
 

Det fandt man blandt andet ud af ved at søge oplysninger hos adoptions-bureauet, hvor man fandt spor, der pegede mod en videnskabelig undersøgelse omkring tvillinger og trillinger, der blev adskilt ved fødslen. Trillingerne blev efter deres adskillelse nøje fulgt af videnskabsmænd og en psykolog, der ville undersøge, hvordan de i deres liv enten blev påvirket mest af arv eller af miljø. De unge babyer, drenge og senere teenagere blev jævnligt overvåget og filmet, og alt i deres liv blev dokumenteret.

Formålet med den videnskabelige undersøgelse var at komme tættere på sandheden i den klassiske debat om og i hvilken udstrækning medfødte egenskaber via arv eller ydre påvirkninger gennem miljø bestemmer de individuelle forskelle mellem mennesker.

Hovedforskeren i den videnskabelige undersøgelse Peter Neuerbauer er død, men hans assistent, der stadig lever, har udtalt følgende omkring det etisk forsvarlige i at adskille trillinger ved fødslen på grund af et videnskabelig eksperiment.

- Tiderne var anderledes dengang, svarede han.

Men hvad synes du. Er det etisk forsvarligt at adskillige trillinger, når de netop er blevet født?     

 

1 af 2 To af de overlevende trillinger står her sammen med filminstruktøren Tim Wardle i midten i forbindelse med Sundance Filmfestival. Yderst til venstre i billedet David Kellman og til højre Robert Shafran. (Foto: AP)
2 af 2 Sådan så trillingerne ud, da de i 1980 blev genforenet 19 år efter deres fødsel.
35 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere