Trist nyt fra DMI: Regnen fortsætter hele dagen

Først til midnat vil hele landet opleve, at der er tørvejr, fortæller DMI

Regnen fortsætter. Få prognosen for hele ugen her.

Der er god grund til huske gummistøvler og paraplyen tirsdag, lyder det fra DMI.

Det kommer nemlig til at regne i store dele af landet hele dagen. Derfor gælder mandagens risikomelding om kraftig regn og torden fortsat tirsdag. Det samme gør sig gældende med varslet om voldsomt vejr over Bornholm, Sjælland og Lolland-Falster.

Det fortæller vagthavende ved DMI til Ekstra Bladet.

- Vi kommer til at slås med regn i halvdelen af landet hele dagen, siger Klaus Larsen indledningsvist.

- Det kommer til at regne i kraftigere og mindre grad på grund af et lavtryk, som lige nu ligger over Bornholm. Det betyder, at det hovedsagligt regner i den østlige og nordøstlige del af landet. Fra morgenstunden er det værst i København, på Djursland og mod Aalborg, mens man eksempelvis syd for Horsens har tørvejr, fortsætter han.

I alt forventer DMI, at der i løbet af tirsdagen kan falde et sted mellem 15 og 30 millimeter regn.

Klaus Larsen oplyser, at regnen kommer til at stå ned i stænger frem til midnat.

- Her vil vi kort få en periode med tørvejr alle andre steder end på Bornholm.

Lavtrykket kommer ifølge DMI's vagthavende til at bevæge sig langsomt op gennem Østersøen, før der kommer et ophør i nedbøren.

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere