Annonce:
Annonce:

Trist rekord: Stor stigning i ansøgninger om julehjælp

Blå Kors har i år modtaget rekordmange ansøgninger om julehjælp. Det skyldes blandt andet den høje inflation

Annonce:
Følg Samfund

12.086.

Så mange økonomisk trængte familie har i år søgt om julehjælp hos Blå Kors.

Til sammenligning var der sidste år 8668 familier, der søgte om julehjælp. Det vil sige, at der er sket en stigning på 39 procent fra sidste år.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Skyldes inflation
Her skriver de ligeledes, at antallet af ansøgninger i år har været rekordhøjt, og at stigningen vurderes at skyldes den høje inflation.

'Familiernes økonomi er presset i bund, og inflationen forværrer kun den situation. Nogle familier har ikke råd til madpakker til deres børn eller springer måltider over, mens andre er stoppet med at betale af på deres gæld', siger generalsekretær i Blå Kors Danmark Christian Bjerre i pressemeddelelsen.

'Derfor er julehjælpen en kærkommen hjælp her og nu, så de kan give deres børn en god jul med hygge, mad og gaver', fortsætter han.

Kan ikke hjælpe alle ansøgere
Med 3400 flere ansøgninger end i 2021 er der i sagens natur kommet et større behov for støtte til initiativet.

Det fortæller Thomas Røddik Koneliussen, der er chef for kommunikation og CSR i organisationen.

'Vi kommer desværre ikke til at kunne imødekomme alle ansøgninger, men det er mit håb, at der fortsat vil komme penge til julehjælpen gennem fonde og private donationer. Alle pengene går ubeskåret til julehjælp,' udtaler han.

Hvad er julehjælp?

Julehjælp uddeles hvert år til økonomisk trængte familier med hjemmeboende børn, hvor forælderen eller forældrene er på overførselsindkomst.

Julehjælpen består af et gavekort på 500 kroner til dagligvarekæden Lidl og et gavekort på 200 kroner til Blå Kors' genbrugsbutikker. På grund af inflationen er værdien af gavekortet til dagligvarer i år hævet fra 400 til 500 kroner.

Ansøgningsfristen var den 24. november, hvorefter familierne vil få besked i starten af december om, hvorvidt de modtager julehjælp eller ej.

Kilde: Blå Kors

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Det er gennem gode historier, at vi pludselig forstår hinanden
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: