Trist vejrmelding: Sommervarmen er rejst sydpå

Den ustadige danske sommer har ramt os og ser ud til at fortsætte lidt endnu

Kraftig blæst, skyer og regn har afløst den tunge varme, og sådan bliver det ved lidt endnu. Her er det festivalgæsterne på Roskilde, der bliver rusket godt og grundigt igennem tirsdag.

Hvis du har sat næsen op efter at få lidt flere solstråler på kroppen, så skal du væbne dig med tålmodighed. Sommervarmen har nemlig lagt sig over den sydlige del af Europa og Middelhavet.

Den ustadige danske sommer er for alvor over os, og onsdag fortsætter det svingende vejr, oplyser vagthavende ved DMI Anja Bodholdt:

- Vejret bliver sådan lidt á la det, man oplevede i går. Der er perioder med sol og perioder med byger. Vinden tiltager i løbet af dagen, men det bliver knap så blæsende som i går. Vi får en jævn til frisk vind fra vest og nordvest og op til hård vind ved kysterne.

- Den kraftigste vind vil være at finde i Nordjylland og på kysterne i Nordsjælland, hvor man kan opleve hård kuling.

- Hvad med resten af ugen?

- I morgen bliver det nærmere en efterårsdag end en sommerdag. og der kommer måske lidt sol i begyndelsen, men ellers bliver det en skyet dag med mere regn. Vi får mellem 14 og 18 grader og lidt mere blæst end i dag.

Kort opblomstring fredag
Ifølge Anja Bodholdt er der håb for en lidt pænere dag fredag.

- På fredag klarer det op nordfra med sol og tørvejr og stigende temperaturer. Vinden aftager og drejer mod syd i løbet af aftenen.

- Lørdag skal vi have besøg af noget regn, men søndag og i næste uge ser det ud til, at vejret stabiliserer sig og bliver lidt mere som almindeligt dansk sommervejr.

- Hvornår kommer det gode vejr igen?

- Det er et godt spørgsmål, og det kan jeg desværre ikke svare på. Det ser væsentligt bedre ud i næste uge, men mere præcist kan jeg ikke komme det.

86 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere