Annonce:
Annonce:

Trods akut vandmangel flere steder i Danmark: Bare brug løs

Brancheorganisationen Danske Vandværker undsiger flere vandværksformænd, som advarer forbrugere om at bruge for meget vand i sommervarmen

Der er masser af vand i de danske grundvandsmagasiner. Også til en måned mere. Selv om flere vandværker taler om vandmangel, kan de fleste bare bruge løs. Foto: Per Folkver
Der er masser af vand i de danske grundvandsmagasiner. Også til en måned mere. Selv om flere vandværker taler om vandmangel, kan de fleste bare bruge løs. Foto: Per Folkver
Annonce:
Følg Samfund

Det kan godt være, at flere vandværker rundt i landet har problemer med at klare efterspørgslen efter vand i sommervarmen.

Men brancheorganisationen Danske Vandværker er lodret uenig med flere vandværksformænd, som over de seneste dage har talt om akut vandmangel. Enkelte steder er der indført vandingsforbud, og forbrugere har også fået advarsels-sms'er, fordi forbruget af vand visse steder har været ekstremt højt.

Men pressemedarbejder hos Danske Vandværker, Dorthe G. Rasmussen, er slet ikke enig i, at situationen er alvorlig, sådan som det er blevet udlagt nogle steder.

- Der er rigeligt med vand i den danske undergrund. Brug endelig løs af vandet. Det er i hvert fald ikke på grund af tørke, at man bør spare på vandet. Hvis man skal spare på vandet, er det af miljøhensyn, fordi vi bruger mange ressourcer på at hente vandet op.

Annonce:

- Generelt er det dog overhovedet ikke noget problem med det store vandforbrug for tiden, siger Dorthe G. Rasmussen til Ekstra Bladet.

Vandværksformand advarer
Formand for Alsønderup Vandværk i Hillerød, Jan Richelsen, kalder ellers situationen for ekstrem.

Det skriver TV2.dk.

Han fortæller, at vandforbruget på hans vandværk normalt ligger på 17 kubikmeter i timen. Søndag lå niveauet på 40 kubikmeter.

Søndag sendte han en advarsels-sms ud til de 1400 tilsluttede husstande.

- Brug vand med omtanke. Spar på vandet. Vand kun tidlig morgen eller sen aften, lød opfordringen i sms'en.

Trods advarslen konstaterede han, at forbruget fortsatte med at være højt.

For maj er der pumpet 20 procent mere vand ud end normalt, fortæller Jan Richelsen til TV2.dk.

Døjringe Vandværk ved Sorø har også haft udfordringer. Her har en landmand været ude for, at der pludselig ikke var vand.

Annonce:

- Søndag aften ringede en stor svinebonde og sagde, at han ikke havde noget vand. Det går ikke. Mennesker og dyr kommer først, siger formand for vandværket, Peder Jensen, til Dagbladet Ringsted.

Ekstra Bladet skrev også i sidste uge om, at et vandværk i landbyen Gammel Rye havde problemer.

Landsby skriger på vand

Kan blive et problem senere
Seniorforsker ved forskningsinsitutionen GEUS, som blandt andet holder øje med de danske grundvandsmagasiner, Torben Sonnenborg, kan godt forstå, hvis nogen bliver i tvivl, når de et sted hører om vandværksformænd, der beklager sig, og andre steder hører om, at der overhovedet ingen problemer er.

- Jeg vil give begge parter ret. Vi har sådan set vand nok. I vinter fik vi masser af nedbør og en meget stor grundvandsdannelse. Generelt har vi meget vand i magasinerne. Men der kan være steder, hvor man lokalt er ved at løbe lidt tør for vand, siger Torben Sonnenborg til Ekstra Bladet.

- Hvis det tørre vejr fortsætter en måned eller to mere, så vil der være et problem. Men problemet er ikke voldsomt lige nu.

DMI's seneste vejrvarsel fortæller, at der ikke er udsigt til regnvejr af betydning de næste ti dage.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: