Trods astronomisk dyr to go-kaffe: Historisk lave priser på kaffebønner

Kaffebønner har ikke været billigere i 12 år, men danske kunderne betaler stadig kassen for en kop kaffe

Se hvad kaffekunderne siger til at betale 42 kroner for en latte, selvom bønnerne er historisk billige (Video/redigering: Jonas Olufson/Signe Skov)

På et monstrum af en kaffemaskine bliver hver eneste kop kaffe møjsommeligt tilberedt af en barista på Ricco's i København.

I kaffebaren slipper kunderne 42 kroner for en Cafe Latte, og den relativt høje pris flugter med niveauet på kaffebarerne i resten af byen.

Se også: 'Din dyre kaffe er skidt ud af mishandlede katte'

Men på verdensplan er kaffepriserne på det laveste niveau, de har været i 12 år. Et pund, svarende til 454 gram, konventionelle kaffebønner koster blot en dollar mod 1,55 dollar i 2016.

- Der er flere lande, der producerer kaffe. For eksempel er Vietnam reelt set en ny producent af kaffe. Alene det, at der er flere lande, der producerer kaffe, giver større udbud og faldende priser. Derudover får kaffearealet mere højtydende kaffeplanter, forklarer Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver ved Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Se også: Se hvad tre kopper kaffe om dagen kan betyde for dit liv

Din kaffe følger ikke med
Selve kaffen udgør en lille del af kaffebarernes udgifter. De skal også betale husleje, løn og have en avance på kaffen.

- Og hvis prisen på selve kaffebønnerne falder, så er der langsom pristilpasning for forbrugeren, men hvis prisen stiger på kaffebønner, så er forbrugerprisen langt hurtigere til at tilpasse sig opad, siger Henning Otte Hansen.

Se nogle af de danske kaffekunders reaktion på, at de stadig skal betale i dyre domme for deres kaffe i videoen ovenfor.

107 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere